Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Enken og Hustruen - LVI - LVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
47
er vist og sandt. Lad hans Familie hjælpe
ham, Jeg har aldrig vee-ret glad ved detÆgte-
skal-; men det kan jo ikke nytte at tale derom
nu. Ring efter Citroner og see ikke mere
Ulykkelig ud, Luth. Jeg skal kjøre Dig og
Lonife til Rioersten imorgen.“
Syvoghalvtredfindstyvende Kapiteb
Den Aften, da Fred gik til Lowick Præste-
gaard (han var begyndt at indsee, at han levede
i en Verden, hvori selv en elegant ung Mand
Undertiden maa gaae af Mangel vaa en Hest),
havde han begivet sig afsted Klokken fem og
besøgt Mes. Garth paa Veien, fordi han ønskede
at forvisse stg om, at hun villigt fandt sig i
det nhe Forhold.
Han fandt Familiegruppen, Hunde og Katte
medindbefattede, under det store Ædletræ i Frugt-
haven. Det var en Festdag for Mes. Garthz
hendes ældste Søn Christi, hendes Glæde
og Stolthed, var kommen hjem i en kort Ferie
— Christh der ansaae det for noget af det Øn-
skeligste i Verden at være Lærer og at studere,
var i fin Moders Øine en legemliggjort Kritik
over stakkels Fred. Christh selv, en fiiiskaaren
mandlig Udgave af Moderen, ikke høiere, end
at han naaede Fred til Skulderen —- hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
