Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Enken og Hustruen - LVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde ikke afholde sig fra at sige: „Gud vel-
signe Digt“ da hun gav ham Haanden til
Afsked.
Hun havde en ubehagelig Følelse as, at hun
havde staaet i Begreb med at bære sig taabe-
ligt ad ved først at fortælle ham Noget og bag
efter bede ham tie dermed. -Men hun havde
ikke paalagt ham Taushed og for at forebygge
Calebs Dadel besluttede hun hellere selv at til-
ftaae ham sin Feil. Det var forunderligt, hvor
hun frygtede for den milde Calebs Dom. Men
- hun havde tillige isinde at udpege for ham, at
Fred thcy kunde have godt af denne Med-
delelse.
Der var heller aldrig Noget, som havde gjort
saa stærkt et Indtryk paa Fred Vincye lette,
haabesulde Natur som det, at Mary, hvis han
ikke havde været, kunde have gjort et udmærket
Parti. Han var ogsaa ærgerlig over, at han
havde bedet Farebrother om Hjælp. Men dog
var Ængstelsen for Marys Følelser det, der
meest piinte ham. Trods fin Tillid til Mr.
Farebrothers Ædelmodighed, trods Alt, hvad
Mary havde sagt til ham, kunde han ikke lade
være at tænke paa, at han havde en Rival;
det var en ny Bevidsthed, og han følte sig
aldeles ikke rede til at opgive Mary, men snarere
til at kjæmpe om hende, med hvilkensomhelst
Mand det saa var. Det faldt ikke Fred ind,
at Mre. Garth maaskee kunde have taget feil
af Me. Farebrothers Følelser; men han var
bange for, at hun ikke kjendte Marys rigtigt.
J den senere Tid havde denne opholdt sig paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
