Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Enken og Hustruen - LVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Smiil, der juft ikke var megetomt ogviiselig
ikke uventet. Rosamnnde taug og gjengjældte
ikke Smilet; men hendes smukke Ansigt saae
godmodigt ud selv uden Smiil.
De Ord, Lydgate udtalte, vare som en sørgelig
Milepæl, der betegnede, hvor langt han var
reift fra sit gamle Drømmeland, hvori Rosa——
mande Vincy havde viist sig som den fuld-
komne Kvinde, der vilde ære og agte sin Mands
Meninger og kun brhde sig om at fortrhlle ham
ved sin Skjønhed og sineTalenter. Han havde
beghndt at skjelne imellem denne indbildte Til-
bedelse og den Tiltrækning som en Mands Talent
udøver, fordi det giver ham et vist Fortrin og
er som en Orden i Knaphullei eller en Titel
foran Navnet.
Man stulde have troet, at Rosamnnde vilde
have været anderledes ligeoveifor Capitai-
nen, siden hnn havde fundet . Ned Plhnv
dales eensformtge Conversation trættende; men
for de fleste Dødelige er der en Dumhed, som
er aldeles utaalelig, og en anden, som man
meget godt kan finde sig i —— hvad stulde der
ellers blive af Selskabslivet? Capitain Lyd-
gates Dumhed havde et Anstrøg af Eleganee og
han var selvinaer Slægtskab med Sit Godwin.
Derfor fandt Rosamnnde den meget behagelig
og ovfangede mange af hans Phraser.
Da hun holdt meget af at ride, følte hun
sig stærkt fristet til at følge Capitain Lydgates
Opfordring til at deeltage i hans Ridetoure og
benytte den ene af de to Heste, han havde
staaende i Gjæstgivergaarden, iscer da han inde-
ftod for, at den var meget sagtmodig og vant
.“,„—„- Y. -,. .-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>