Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Enken og Hustruen - LVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
siden Will havde taget Afsked med Dorothea;
men han havde dog endnu beholdt sin gamle
Plads i Middlemarch. Lydgate havdeiAlmint
delighed Jntct imod, at Ladidlaw kom i hans
Huus; men denne Aften var han ærgerlig over
ikke at træffe sin Hustru ene. Da han traadte
ind, vendte vel de ShngendeBltktet imod ham,
men fortsatte uden Afbrydelse deres Sang.
For en Mand, der kommer hjem træt og irris
teret, er det ikke opmuntrende at høre to Men-
nesker slaae Triller, især naar han har den Be-
vidsthed, at Dagens Bekymringer endnu ikke
ere tilende. Hans Ansigt, der iforveien var ble-
gere end sædvanlig, antog et vredt Udtryk, idet
han gik tvers over Gulvet og kastede fig i en
Lænestol.
De Shngende, hvid Undskyldning laa i, at
de kun havde havt tre Takter tilbage, vendte
sig nu om. ,
„Hvorledes har De det, Lydgate?“ spurgte
Will, idet han rakte ham Haanden.
Lydgate tog hans Haand, men fandt det ikke
nødvendigt at tale.
„Har Du fpiift til Middag, Tertiusk Jeg
ventede Dig meget tidligere,“ sagde Rosamunde,
der allerede havde seet, at hendes Mand var i
et „streekkeligt Humeur“. Han satte sig paa
sin sædvanlige Plade, medens hun talte.
„Ja, jeg har spiist; men jeg vilde gjerne have
lidt Thee,“ sagde Lydgate kort med samme vrede
ine.
Will var altfor fiintfolende til at behøve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
