Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Enken og Hustruen - LVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fornuften bringer til at være sagtmodig. Da
han havde udtalt de sidste Ord i en bedende
Tone, indtog Rosamunde atter sin Plads ved
hans Side. Hans Selvbebreidelse gav hende
Haab om, at han vilde rette sig efter hendes
Mening, da hun sagde:
„Hvorfor kan Du ikke vente lidt med at faae
denne Jnventarieltst; taget? Du kan jo sende
Mændene bort imorgen, naar de komme.“
„Jeg vil ikke sende dem bort,“ sagde Lydgate
i samme bydende Tone som tidligere. „Hvad
skulde det velnhtte at komme med Forklaringer ?“
„Dersom vi forlode Middlematch, maatte vi
naturligviis sælge vore Ting og kunde derved
opnaae det samme.“
„Men vi ville ikke forlade Middlemarch.“
„Jeg er vis paa, Teeiius, at det vilde være
meget bedre at gjøre det. Hvorfor kunne vi ikke
tage til London? Eller til Dutham, hvor din
Familie er kjendt?“
„Vi kunne ingen Steder tage hen uden Penge,
Rosamunde.“
„".Dine Venner ville sikkert ikke lade Dig
undvære Penge. Og disse afskyelige Haand-
værkete kunde vel nok finde sig i at vente, naar
man talte fornuftigt med dem-“
„Det er Nonsens, Rosamunde“, sagde Lyd-
gate vredt. „Du maa lære at rette Dig efter
min Mening i Sporgsmaah Du ikke forstaaer.
Jeg har truffet de nødvendige Foranstaltninger,
og de maae udfores. Hvad mine Venner angaaer,
da har jeg Intet at vente af dem og vil ikke
bede dem om Noget.““
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
