Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Enken og Hustruen - LX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
95 ’-
komme med en Udsordring. At have sagt først
„Hvad vedkommer det Dem?“ vilde hade fore-
kommet ham seigt; thi vilde det ikke være, som
om han stammede sig ved at dedkjendes sin
Familiei
Rassles var paa fin Side aldeles ikke ivrig
svr at søge Strid. Det slanke unge Menneste
med den fine Hudfarde saae ud som en Tiger,
der var rede til at saringe løs paa ham. Under
saadanne Omstændigheder fandt Rosfles ingen
Fornøielse i at drille den, han talte med.
„Tog det ikke ilde oo, min gode Str, tag
det ikke ilde ilde op! Jeg kan godt huske deres
Moder — har kjkndt hende, da hun var en ung
Pige. Men det er Deres Fader, De ligner
Sit. Jeg har ogsaa havt den Fornøielse at
kjende Deres Fader. Ere Deres Forældre endnu
ledende, Mr. Ladielarv?“
’ „Neii“ totdnede Wcll i samme Stilling som
sør.
„Det skulde glæde mig, om jeg kunde gjøre
Dem en Tjeneste, Sir — ved Jupiterl det
skulde det. Jeg haaber at trasse Dem igjen.“
Herpaa dreiede Rassles, der ved de sidste
Ord havde lostet paa Hatten, sig om paa Hæ-
len og gik. Will saae et Øieblik efter ham
og bemærkede, ot han ikke gik ind igjen i Ane-
tioosalen“ men derimod ud paa Veien. Det
faldt Will ind, at det maaskee havde været
taabellgt as ham ikke at lade Manden tale
ud; — men neil i det Hele taget foretrak han
at undvære „al Kundskab, der kom sta en saa-
dan Kilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
