Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Enken og Hustruen - LXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham i al Uskyldighed, som Kvlnder ofte tilbede
deres Præsten Det var naturligt, at der efter
nogen Tids Forle blev talt om Ægteskab
imellem dem. Men Mes. Dunlirl havde Sam-
vittighedsnag og Længsel, naar hun tænkte paa
den Datter, der saalænge var bleven anseet for
fortabt. Hun vidste, at Datteren var bleven
gift, men senere havde hun tabt hende af Syne.
Nu, da hendes egen Søn var død, tænkte hun
sig Muligheden af at have en Dattersøn, til
hvem hun kunde overlade fin Formue, og før
der var blevet gjort Anstrengelse for at finde
hende, vilde Mee. Dunlcrk itte gifte sig igjen.
Bulstrode var enig med hende heri, der blev
indryklet Avertiosementer i Bladene og anstillet
andre Efterforskninger. Men Moderen troede,
at hun ikke var bleven funden og samthllede
i at gifte sig, uden at forbeholde sig Noget af
Formuen.
Datteren var imidlertid bleven funden. men
kun eet Menneste sotndn Bulftrode vidste det,
og han blev betalt for at tie og reise bort.
Dette var den Kjendsgjerning, Bulftrvde
nu blev tvungen til at see i samme strenge Lys,
hvori Andre vildef see den. Men dengang havde
flere Smaaomstcendigheder tilsyneladende beret-
tiget hans Fremgangsmaade. Det var fore-
kommet ham, som om Forshnet selv havde ud-
peget ham den Vei, han skulde følge, for at
der kunde blive gjort det bedste Brug af en
Formue, som en ung Kvinde og hendes Mand
saa let kunde forode i Udlandet til unyttige
Øiemed Han havde aldrig iforveien sagt til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
