Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Enken og Hustruen - LXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om Tilladeise til at spænde Hesten fra en halv
Time, da der var noget iveien med den ene Sko,
og Dorothea, der havde isinde imidlertid at hvile
sig lidt, tog Handsker og Hat as, medens hun
lænede sig til en Statue i Forhallen og talte
med Huusholderstem Tilfidst sagde hun:
„Jeg maa opholde mig lidt her, Mos. Kell.
Jeg vil gaae ind i Bibliotheket og skrive Dem
et Memorandum efter Onkels Brev, hvis De
vil aabne Stodderne for mig.“
„Skodderne ere aabne, Frue,“ sagde Mes.
Kell, idet hun fulgte efter Dokothea, der vor
begyndt at gaae ned ad Cortidoten, medens hun
talte. „Mr. Ladielaw er derinde for at søge
efter Noget.“
Will var kommen for at hente en Mappe
med sine egne Skitser, som han havde savnet,
da han pakkede sit Tøi ind, og som han ikke
gjerne vilde lade blive tilbage.
Det var, som om Dorotheas Hjerte pludselig
holdt op at banke: i Sandhed, Følelsen as at
Will var det-, var i dette Øieblik ligssaa tilfreds-
ftilleade for hende som Synet as en værdifald
Gjenstand-, man har mistet. Da hun naaede
Døren, sagde hun til Mes. Ktll —
„Gaa ind og siig ham, at jeg er her.“.
Will havde fundet sin Mappe og lagt den
paa Bordet i den anden Ende af Værelset for
at gjennemblade Skitferne og more sig med
at betragte det mindevcetdige Billede, hvis For-„
hold til Naturen Dorothea ikte havde kunnet
forstaae. Han smilede endnu derover-, og medens
han lagde Skitserne iorden, tænkte han paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
