Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. De to Fristelser - LXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
so-
„Nu brhder Du Dig nok aldrig mere om
min eenoiede Kjæmpe, Louise,“ sagde Fred, da
Historien var ude. (
„Jo jeg gjor. Fortæl den nu,“ sagde Louise.
„Nei, den vilde ingen Lykke gjøre nu. Hen-
vend Dig til Mr. Farebrother.“
„Ja,“ tilføiede Marte, „bed Mr. Farebrother
fortælle Dig om Mhrerne, hvis smukke
Huus blev revet om af en Kjæmpe ved Navn
Tom, der troede, at de ikke brød sig om det,
fordi han ikte kunde høre dem græde eller see
dem bruge deres Lommetørklæder.“
„Aa ja,“ sagde Louise og saae op paa
Præsten. s
„Nei, nei, jeg er en alvorlig gammel Præst
Naar jeg prøver paa at trælle ea Historie ud
as min Pose, kommer der en Prædikenistedetsor„
Vil Du hare en Prædiken ?“ spurgte han, idet
han satte Biillerne paa og antog en alvorlig
. Mine.
„Ja,“ sagde Louise stammende.
„Lad mig da see — om Kagere Skadelighed,
hvorledes de ere noget meget Stemt, især naar
de ere søde, og der er Svedsker i dem.
Louise tog Sagen alvorligt og listede sig ned
fra Præstens Knæ for at gaae hen til Fred.
„Ah, jeg seer, at det kan ikke nytte at præ-
dike paa Nytaarsdag,“ sagde Mr. Farebrother,
idet han reiste sig og gik bort. Han havde i
den senere Tid opdaget, at Fred var bleven
skinsyg paa ham og tillige, at han ikke selv havde
mistet sin Forkjærlighed sov Marh fremfor alle
andre Koinder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
