Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. De to Fristelser - LXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
161
Forandring. J disse Smaabher blive Folk
ofte i deres gamle Boliger, selv naar Familien
bliver for stor til dem, fordi de ikke vide, hvor
de skulle faae nogen anden fra. Og Trumbull
laider ikke til endnu at have fundet Noget for
m g„“
Rosamunde vidste, at det uundgaaelige Øie-
blik var kommet og sagde med megen Ro: „Jeg
har givet Trutnbull Ordre til ikke at anstille
videre Eftersporgsler.“
Lydgate stirrede paa hende med ftum For-
undring, der snart blev afløst as Vrede og Smerte.
Han lagde Kniv og Gaffel fra sig, kastede sig
tilbage i Stolen og sagde tilsidst i en kold
ironisk Tone:
„Maa jeg svørge, naar og hvorfor Du
gjorde det?“
„Da jeg hørte, at Plymdales havde beftemt sig for
et andet Huus, gik jeg ind til ham for at bede
ham om ikke at tale om vort, og paa samme
Tid sagde jeg ham, at han ikke skulde gjøre
sig mere Uleilighed med dknne Sag. Jeg vidste,
at det vilde skade Dig, om det blev bekjendt,
at Du vilde stille Dig ved dit Huus og Indho,
og det søgte jeg at forhindre. Jeg troer, at det
var Grund nok, og jeg antager, at jeg ogsaa
havde Ret til at tale med om en Sag, der idet-
mindste angaaer mig ligesaameget som Dig.“
„Det er tydeligt —- Dn havde al mulig Ret
til at tale, men kun til mig. Du havde ingen
Ret til hemmeligt at modsige mine Ordrer og
behandle mig, som om jeg var en Nar,“ sagde
Lvdgate vredt, idet han rynkede Panden og han-
Middlemaech. ill. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
