Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jeg sende til en Mand, der kan benytte dem,“
endte han bittert. „Selv kan jeg for det Første
ikke tænke paa Andet end at skaffe os vort
Udkomme.“ -
„Det gjør mig inderlig ondt at høre Dem
tale saa haabløst,“ sagde Dorothea. „Det vilde
være en Lykke for Deres Venner, der tro paa
Deres Evne til at udrette store Ting, om De
vilde modtage deres Hjælp Tænk paa, hvor-
mange Penge jeg har; De vilde befrie mig
for en stor Byrde, hvis De vilde tage imod
nogle af dem hvert Aar, indtil De blev fri for
disse piinlige Næringssorger.
„Gud velsigne Dem, Mrs. Casanbonl“
sagde Lydgate, og idet han derpaa reiste sig op
og lænede Armen paa Ryggen af den Lgenestol,
hvori han havde siddet, vedblev han i en ener-
gisk Tone: „Det er godt, at De har saadanne
Følelser;„men det tilkommer ikke mig at benytte
mig af dem, dertil har jeg ikke givet Beviser
nok paa min Dygtighcd. Det staaer klart for
mig, at jeg ikke kan gjøre Regning paa Andet
end at forlade Middlemarch, saasnart det er
mig muligt. Jeg kommer enten til at see, om
der skulde blive en eller anden ledig Plads i
London eller begive mig til et Badested i Sy-
den, hvor der er mange Englarndere, som kunne
hjælpe mig frem, det bliver det Eneste, der
staaer tilbage for mig at gjøre.“
„Det er ikke modigt,“ sagde Dorothea, „saa-
ledes at opgive Kampen.“
„Nei,“ det er modigt,“ sagde Lydgate, „men
naar jeg nu frygter for, at mine Kræfter skulle
“ .-
. dx .c.- -„-.“-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
