Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
311
Forbindelse med en anden Kvindes Liv — en
Kvinde, som hun havde længtes efter at bringe
Trøst og Hjælp. Da hun i den første Følelse
af skinsyg Harme og Afsky havde forladt det for-
hadte Værelse, havde hun forjaget al den Med-
lidenhed, der havde bragt hende til at gjøre dette
Besøg Men den slette Tilskyndelse, der gjør
en Kvinde grusommere imod en Rival end en
trolos Elsker, kunde ikke længe have Magt over
Dorothea. Al den levende Sympathi, hvormed
hun havde tænkt over Lydgates Prøvelser og
dette unge Ægteskab, der syntes at have fine skjulte
saavelsom sine aabenbare Bekymringer, vaag-
nede atter hos hende, og hun sagde til sig selv,
at hendes egen ulægelige Sorg netop burde an-
spore hende til at hjælpe Andre.
Hvilken Crisis kunde dette ikke være i de
tre Liv, der vare komne i Berorelse med hendes.?
Hun længtes efter at gjøres, hvad der var Ret,
og tænkte kun: „Hvad vilde jeg gjøre ——hvor-
ledes vilde jeg handle idag, hvis jeg kunde un-
dertrykke min egen Smerte, tvinge den til Taus-
hed og tænke paa disse Tre?“
Det havde varet længe, før hun kom til dette
Sogrgsmaah og Dagslyset trængte ind i Væ-
relset. Hun trak Gardinerne tilside og saae ud
paa Landeveien udenfor Jndkjorselsporten og de
grønne Marker. Paa Veien gik der en Mand
med en Bylt paa Ryggen og en Kone, der bar et
spædt Barn; i Marken kunde hun see nogle
Skikkelser bevæge sig — maaskee det var Faare-
hyrden med hans Hund. Langt borte i Horizonten
begyndte Lyset at bryde frem; og hun tænkte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
