Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nar? Det vilde give Dig Tid til at bære Dig
galt ad, og dersom jeg holdt mere af nogen An-
den, saa havde jeg da en Anledning til at bryde
med Dig-“
„Spøg endelig ikke dermed, Mary,“ sagde
Fred med dyb Følelse „Siig mig alvorligt, at
alt dette er sandt, og at Du er lykkelig derover——
fordi Du elsker mig saa høit.“
„Det er Altsammen sandt, Fred, og jeg er
lykkelig derover — fordi jeg elsker Dig saa høit,“
sagde Mary, idet hun lydigt gjentog hans Ord-
De tovede paa Dørtærskelen under Verandaen,
og Fred sagde næsten hviskende:
„Mary, da vi første Gang vare blevne for-
lovede med Parapluiringen, pleiede Du ——“
Skjcrlmeriet begyndte atter at smile i Marys
Øine; men den kjedelige Ben kom løbende hen
til Døren med den gispendeBrownil i Hælene,
og idet han sprang henimod dem, raabte han:
„Frcd og Maryl Naar komme J dog ind ?—
maa jeg maaskee spise Eders Kage ?“
Enhver Grændse er en Begyndelse saavelsom
cn Slutning. Hvem kan vel forlade unge Men-
nesker efter længe at have været i Selskab med
dem, uden at ønske at vide, hvorledes det gik
dem senere i Livet? Brudstykker af etLiv, hvor
typisk det end er, danner jo nemlig ikke Monsteret
paa et jevnt Væv. Ægteskabet, der har været
Maalet for saamangen Fortælling, er endnu
en stor Begyndelse, ligesom det var for Adam
og Eva, der holdt deres Hvebebwdsdage iEdens
Have, men fik deres første Barn iblandt Torne
og Tidsler i øde Egne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
