Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Desuden vedblev Fred altid at være stadig.
Nogle Aar efter sit Bryllup fortalte han Marh,
at han tildeels skyldte Farebrother sin Lykke,
da denne i det rette Øieblik havde staaet for-
manende ved hans Side. Jeg kan ikke sige, at
han aldrig oftere blev vildledet af sin sangvinske
Natur. Udfaldet af Hosten eller Fordelen af
Salget af Kvaeg blev gjerne under hans For-
ventning, og han var altid tilbøielig til at troe,
at han kunde tjene Penge ved Kjøbet af en
Hest, der faldt galt nd —— endskjøndt, som
Mary bemærkede, dette naturligviis var Hestens
Feil og ikke Freds. Han beholdt sin Kjærlighed
til Ridekunsten; men han tillod sig sjelden en
Dags Iagt, og naar han gjorde det, var det
mærkværdigt faa godt han fandt sig i at blive
udleet for Kujoneri ved Gjerderne, da han syntes
at see Mart) og Drengene sidde paa Leddene
eller vise deres krøllede Hoveder imellem Hæk-
kene og Grøfterne. .
De havde tre Drenge. Mart) var ikke mis-
fornoiet over, at hun kun havde faaet Sønner,
og naar Fred ønskede at have en lille Pige,
der lignede hende, sagde hun leende: „Det vilde
være en altfor stor Prøvelse for din Moder.“
Mrs. Vincy følte sig nemlig meget trøstet ved
at see, at idetmindste to af Freds Drenge vare
ægte Vincyer og ikke lignede Garths. Men
Mart) glædede sig hemmeligt over, at den yngste
af de tre vistnok var, som hendes Fader maatte
have været, da han gik med en rnnd Trøie, og
viste en vidunderlig Behændighed i at kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
