Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
368
som Moderen; men hun gav ikke som denne
fine Drenge nogen bestemt Underviisning, saa
at Mrs. Garth var bange for, at de ikke skulde
faae lagt nogen god Grund i Grammatik og Geo-
graphi. Men da de kom i Skole, viste det
sig, at de vare meget flinke, hvilket maaskee
laa i, at der var Intet, de holdt mere af, end
at være hos deres Moder. Naar Fred red
hjem om Vinteraftenen, glædede han sig til det
venlige Arnested i den hyggelige Dagligstue,
medens det gjorde ham ondt for andre —Macnd,
der ikke kunde have Marh til Hustru, i Sær-
deleshed for Mr. Farebrother“ „Han var ti
Gange værdigere til Dig end jeg,“ kunde Fred
nu sige høimodigt til hende. „Det var han
rigtignokh svarede Marh; „og derfor kunde
han bedre undvære mig. Men Det-jeg gyser
ved at tanke paa, hvad Du vilde have været
— en Capellan i Gjæld for Leie af Heste og
fin Lommetørklæder.“
Ved at spørge sig for kunde man mutigviis
finde, at Fred og Marh endnu beboe Stone
Court — at Slyngplanterne endnu hænge med
deres Blomster over den smukke Steenmuur ud
til Marken, hvor Valdnoddetrcrerne staae i en
statelig Række — og at paa solvarme Dage de
to Elskende, der først bleve forlovede med Pa-
raplhringen, kunne sees hvidhaarede med til-
fredse og rolige Ansigter ved det aabne Vindue,
hvorfra Mary Garth i gamle Peter Feather-
stones Tid saa ofte havde faaet Befaling til at
see ud efter Mr. Lydgate.
Lydgates Haar blev aldrig hvidt„ Han døde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
