Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
“ 370
fire Barm Hun tog sig meget smuk ud, naar
hun kjørte sammen med fineBorn, og talte ofte
om sin Lykke som „en Belønning“ — hun sagde
ikke for hvad —men hun meente muligviis, at
det var en Belønning for hendes Taalmodighed
med Tertius, hvis Sind aldrig blev feilfrit, og
hvem der til det Sidste af og til nndslap et
bittert Ord, som bedst erindredes end de Tegn,
han gav paa sin Anger. Han kaldte hende
engang sin Basilicums3 og da hun bad om en
Forklaring, sagde han, at Basilicum var en
Plante, der vidunderligt var spiret frem af en
myrdet Mands Hjerne. Rosamnnde havde det
samme rolige, men bestemte Svar paa alle saa-
danne Taler: „Hvorfor havde han da valgt
hende? Det var Skade, at han ikke havde
faaet Mrs. Ladislaw, som han altid roste og
satte over hende.“ Og saaledes endte Samtalen
med Fordelen paa Rosamundes Side. Men
det vilde vare uretfærdigt ikke at fortælle, at
hun aldrig yttrede et nedsættende Ord om Do-
rothea, da hun bevarede en arbodig Erindring
om den Ædelmodighed, der var kommen hende
tilhjcrlp i den værste Krisis i hendes Liv.
Dorothea selv drømte ikke om, at hun blev
lovpriist fremfor andre Kvinder, da hun solte,
at der altid var noget Bedre, som hun kunde
have gjort, dersom hun kun havde varet bedre
og vidst mere Besked. Dog angrede hun aldrig
at have opgivet sin Stilling og Formue for at
gifte sig med Will Ladislaw, og han vilde have
anseet det for den største Skam saavelsom Sorg
For ham, om hun havde gjort det. De vare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
