Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 8
TREDJE KAPITEL
I hvilket vor Helt maa oppebie Udfaldet af en Undersøgelse,
bemærket, at mine første
Kapitler i Almindelighed ere
korte, men at de tiltage i
alt som Værket skrider frem.
Størrelse,
Jeg omtaler dette som et Bevis paa
min Beskedenhed og Mistillid til mine
Evner. 1 Begyndelsen er jeg som en
ung Fugl, der nylig har forladt Reden,
jeg prøver mine svage Vinger og flyver
kun et kort Stykke ad Gangen; men
lidt efter lidt vinder jeg større Tillid
til mig selv og svinger mig dristig over
Høje og Dale.
Det er meget vanskeligt at faa noget
interessant ud af et Kapitel, der handler
om et spædt Barn. Alle Smaabørn
ligne hinanden, og det er først, naar
de rigtig begynde at udvikle sig, at
Forskellen viser sig. Det er derfor
ikke meget, jeg kan sige om Jack Easys
tidligste Dage. Han diede og kastede
Mælken op igen, hans Amme kaldte
ham en sød, velsignet Dreng, og saa
sov han og diede paa ny. Han galede
om Morgenen som en Hane, skreg som
en Gris, naar han skulde vadskes, gloede
paa Lyset og skar Ansigter, naar man
blæste paa ham.
Med saadanne uskyldige Fornøjelser
gik et halvt Aar, og saa fik han Skørter
paa. Men jeg burde allerede før have
omtalt, at Mrs. Easy ikke saa sig i
Stand til at give Drengen Die, og at
det derfor blev nødvendigt at se sig
om efter en Amme.
Et almindeligt Menneske vilde have
ladet sig nøje med en Læges
Anbefaling, der’ kun ser paa Hovedsagen;
nemlig at Ammen har tilstrækkelig og
sund Næring for Barnet; men Mr. Easy
var jo nu engang Filosof og havde
for nylig kastet sig over Frenologien,
hvorfor han nu vrøvlede en hel Del
lærd Tøjeri med Doktoren om Følgen
af, at hans eneste Søn fik sin Næring
fra en ubekendt Kilde, «Der er jo
ingen, som kan vide», bemærkede Mr.
Easy, «om ikke min Søn med den
fremmede Kvindes Mælk kan inddrikke
de allerværste, menneskelige
Lidenskaber.»
«Jeg har undersøgt hende», svarede
Doktoren, «og jeg kan trygt anbefale
hende.»
«Den Undersøgelse er kun
Indledningen til en langt vigtigere,» svarede
Mr. Easy. «Jeg maa selv undersøge
hende.»
«Undersøge hvem, Mr. Easy?»
udbrød hans Kone, der igen havde lagt
sig til Sengs,.
«Ammen, min bedste.»
«Hvad vil du da undersøge paa
hende, Mr. Easy,» vedblev hans Kone,
«Hendes Hoved, min bedste,»
svarede Mr. Easy, «jeg maa forvisse mig
om, hvilke Tilbøjeligheder hun har.»
«Jeg tror nok, du helst maa lade
hende være, Mr. Easy. Hun kommer
her i Aften, og jeg skal nok udspørge
hende rigtig grundigt. Kender De ikke
noget til den omtalte unge Person,
Doktor Middleton?»
«Jeg ved, Frue, hun er meget sund
og kraftig, ellers vilde jeg ikke have
anbefalet hende til Dem.«
»Men hendes Karakter — er den
god?»
«Hendes Karakter kender jeg kun
meget lidt til, Frue, men De kan jo
selv forhøre hende, saa meget De vil.
Dog betragter jeg det som min Pligt
at gøre Dem opmærksom paa, at hvis
De er alt for nøjeregnende paa det
Punkt, saa vil det blive meget
vanskeligt for Dem at faa nogen,»
«Ja, nu vil jeg dog se ad,»
svarede Mrs. Easy.
«Og jeg vil føle,» bemærkede hendes
Mand.
Denne Samtale blev afbrudt ved
den meget omtalte Persons Ankomst;
hun meldtes af Stuepigen og blev ført
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
