Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VA.
overalt og ikke mindst paa de Steder,
som ere mest i Bevægelse. Efter en
Risning kan en Dreng løbe ud i
Frikvarteret og lege med sine Kammerater
som sædvanlig, men en god, rund
Rotting fører et ganske andet Sprog; naar
han har faaet den, kan han i flere
Dage derefter ikke røre et eneste Lem,
uden ved en meget generende Pine
at blive mindet om den Straf, han har
maattet lide, og han skal nok tage sig
i Agt for at blive kaldt op for det
første. »
«Kære Ven, jeg troede virkelig, at
De var umanerlig mild,» svarede
Middleton leende; «men det glæder mig,
at jeg har taget fejl deri.»
«Betragt engang den Køter, Doktor,
som sidder der og mere ligner et Dyr
end et fornuftigt Væsen; troede De
virkelig, at jeg kunde faa sat Skik paa
ham uden at gribe til skrappe Midler?
Tillad mig med det samme at bemærke,
at jeg anser min Metode for den bedste.
I de offentlige Skoler er Straffen en
ren Bagatel, ja den er saa ubetydelig,
at der bliver let ad den og gjort Grin
med den; men hos mig er Straffen
Straf i Ordets egentlige Forstand, og
Følgen deraf er igen, at den kun meget
sjælden anvendes.»
«De er en ren Terrorist,
Bonnycastle. »
«De to stærkeste Drifter i vor
Natur ere Frygt og Kærlighed. I Teorien
klinger det overmaade smukt at handle
efter den sidste, men i Praksis har
jeg aldrig fundet den hensigtssvarende,
og det af den gode Grund, at vor
Egenkærlighed er langt stærkere end
vor Kærlighed til andre. Derimod
har jeg aldrig set, at Frygten har
forfejlet sin Virkning, og det af den
selvsamme Grund; thi ved Frygten
indvirker man paa Egenkærligheden og
ikke paa andet.»
«Og dog er der mange, som finde
denne Betragtningsmaade ganske
forkert, som ville 7have al Straf bandlyst
og holde paa, at man skal tage
Børnene alene med det gode, samt
paastaa, at det nuværende System er
vanærende,»
«Ja, der er nu engang mange
Tossehoveder i denne Verden, Doktor.»
«Jeg kommer ved Deres Ord til at
tænke paa denne Drengs Fader,»
svarede Dr. Middleton, hvorefter han
fortalte Skolemesteren om Mr. Easys fikse
Ideer og de Omstændigheder, der havde
bevirket, at Jack blev sendt i Skole.
«Nu, saa er der ikke et Minut at
spilde, Doktor, jeg maa overvinde denne
unge Herre, førend hans Forældre
komme hen og se til ham. De kan
stole paa, at jeg om en Uges Tid
skal have faaet al hans Opsætsighed
og de øvrige Unoder pillet ud af
ham. »
Dr. Middleton sagde nu Jack
Farvel og formanede ham til at være en
god Dreng. Jack værdigede ham ikke
et Svar. «Bryd Dem aldrig om det
Doktor, han skal nok være mere høflig
næste Gang, De kommer her, det kan
De være vis paa.»
Dermed tog Doktoren bort.
Mr. Bonnycastle var vel meget streng,
men han var tillige retfærdig.
Drengenes forskellige Smaaforseelser
medførte kun lettere Straffe, som f. Eks. at
blive oppe i Frikvartererne 0. 1., og det
var sjældent, at han lagde sig imellem,
naar de sloges, om end han forhindrede
de ældre i at tyrannisere de yngre.
Men hvad han ubetinget fordrede var
Flid. Han gennemskuede snart sine
Elevers Evner og Anlæg og stillede
sine Fordringer i Forhold til dem; men
den dovne Dreng, Fuglen, der kunde
synge, men ikke vilde, vistes der ingen
Skaansel. Følgen deraf var, at der
udgik en Mængde flinke Elever fra
hans Skole, og hans Maade at tage
dem paa var bestandig saa ens og
ufravigelig fra de en Gang fastslaaede
Regler, at han, om han end blev
frygtet af dem; medens de stod under
hans Tugt, dog blev lige saa elsket af
dem, han havde undervist, og de
vedblev at være hans Venner hele Livet
igennem.
Mr. Bonnycastle indsaa straks, at
det slet ikke nyttede at tage vor Helt
med det gode, men at Frygt var det
eneste Middel til at tæmme ham. Saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
