Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 22 —
SJETTE KAPITEL
I hvilket Jack sætter sin Faders ophøjede Filosofi paa Prøve og til sidst kommer Sandheden
temmelig nær.
en følgende Morgen var Master
W Jack ikke alene meget øm,
men ogsaa meget sulten, og
da Mr, Bonnycastle
underrettede ham om, at han skulde faa fuldt
op af Prygl og ingen Frokost, hvis han
ikke læste sine Bogstaver, var Johnny
betænksom nok til at fremsige hele
Alfabetet, for hvilket han fik rigelig
Ros, som han vel ikke satte den
tilbørlige Pris paa, men dog uendelig
langt foretrak for Spanskrøret.
Mr. Bonnycastle mærkede, at han
havde betvunget Drengen ved en eneste
Times vel anvendt Strenghed. Derfor
overgav han ham nu til Underlærerne,
og da de havde Fuldmagt til at
anvende de samme slaaende Argumenter
som Skolebestyreren, blev Johnny snart
en meget medgørlig Dreng.
Man skulde have troet, at han
vilde blive haardt savnet hjemme, men
dette var imidlertid slet ikke Tilfældet.
For det første havde Dr. Middleton
forsikret Mrs. Easy, at der ikke blev
givet Ris i Skolen, medens derimod
den Revselse, Johnny havde modtaget
af sin Fader, temmelig sikkert snart
vilde blive gentaget, og dernæst
mærkede Mrs. Easy snart, trods sin
Overbevisning om, at hun ikke vilde
overleve Skilsmissen fra sin Søn, at hun
var meget lykkeligere nu, da han var
borte. Et forkælet Barn er en Kilde
til stadig Ængstelse og Ærgrelser, og
efter Master Jacks Afrejse nød Mrs.
Easy en Fred og Ro, der passede langt
bedre til hendes Alder og Tilbøjelighed.
Lidt efter lidt vænnede hun sig til at
undvære ham, og da hun saa ham en
Gang imellem og ellers gennem Dr.
Middleton hørte fra ham nu og da,
forsonede hun sig til sidst ganske med
den Tanke, at han skulde være i Skolen,
og at hun kun skulde have ham hjemme
hos sig i Ferierne,
John Easy gjorde imidlertid raske
Fremskridt; han havde gode, naturlige
Anlæg, og naar Mr. Easy talte med
Doktoren, gned han sine Hænder og
sagde: «Ja, lad ham bare beholde ham
et Par Aar endnu, saa skal jeg nok
selv gøre ham færdig.» Hver Ferie
forsøgte han at indpode
Menneskerettigheder i Johnnys Sjæl; det lod vel ikke
til, at Johnny skænkede sin Faders
Udvikling stor Opmærksomhed, men
han viste dog tydelig, at de ikke vare
ganske spildte, idet han uden at spørge
om Tilladelse altid tog, hvad han fik
Lyst til.
Saaledes blev vor Helt opdraget,
indtil han havde naaet seksten Aars
Alderen; da havde han udviklet sig til
en sværtbygget, stærk Knøs, der kunde
snakke Fanden et Øre af, — ja, naar
det passede i hans Kram, kunde han
endogsaa bringe Faderen til Tavshed.
Der var ikke noget, Faderen var
saa henrykt over, som Johns Veltalenhed.
«Det er rigtigt, kom kun med dine
Grunde, Jack; lad dig bare ikke gaa
paa, min Dreng,» plejede han at sige,
naar Jack disputerede med sin Moder,
og naar Doktoren var til Stede, vendte
han sig derefter gerne mod ham, gned
sig i Hænderne og udbrød: «De kan
stole paa, Jack bliver en stor Mand —
en meget stor Mand!» Saa kaldte han
for det meste Jack hen til sig og gav
ham en Summa for hans gode
Snakketøj, og til sidst syntes derfor Jack, at
det var en herlig Ting at disputere.
Det faldt ham dog aldrig ind at
disputere med Mr, Bonnycastle; thi han
vidste af Erfaring, at dennes Argumenter
vare ham for stærke; men alle Drengene
indlod han sig i Mundhuggeri med,
indtil det gik løs paa Næverne, og Styrken
eller Behændigheden afgjorde Striden.
Undertiden disputerede han ogsaa med
Underlærerne, Kort sagt, paa den Tid,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
