Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over Situationen, bemærkede hans
Forfatning. Iblandt dem var ogsaa Mr.
Sawbridge.
«Er De bleven saaret, Mr. Easy?»
spurgte han venlig,
«Ja lidt,» svarede Jack, idet han
snappede efter Vejret.
«Det er en raa Velkomst, De har
faaet,» sagde næstkommanderende; «men
til visse Tider hedder det om Bord paa
et Skib: Enhver maa sørge for sig selv,
og Gud for alle. Harpur,» vedblev
næstkommanderende og henvendte sig
til Døktoren, «tag Mr. Easy med Dem
ned i Arkeliet, jeg skal selv komme
derned, saa snart jeg kan, Hvor er
Mr. Jolliffe? »
«Her!» svarede Mr. Jolliffe, Masters
Mat, idet han kom agter ud fra
Bommene.
«Kaptajnen har bragt en ny Kadet
med sig om Bord; sørg for, at en af
Kvartermestrene hænger en Køje op
til ham,»
Imidlertid gik Jack ned i Arkeliet,
hvor han fik et Glas Vin, som bragte
ham nogenlunde til Hægterne igen. Han
blev der ikke længe og dristede sig
ikke til at tale ret meget, og saa snart
hans Køje var hængt op, skyndte han
sig at komme op i den.
Da han var meget forstødt, blev
der ikke kaldt paa ham før næste
Morgen Klokken ni. Han stod op,
klædte sig paa, gik op paa Dækket og
saa, at Korvetten var naaet uden for
Naaleklipperne. Men han havde en
meget underlig Fornemmelse, og det
varede ikke længe, før han følte sig
meget syg, hvorefter han af en Mariner
blev ført neden under og lagt op i
sin Køje, hvor han blev liggende under
en tre Dages Storm, forvirret, fortumlet
og fortvivlet over hvert Øjeblik at støde
Panden mod Dæksbjælkerne, medens
Korvetten arbejdede og huggede i de
store Søer,
«Naa — saaledes er det at gaa til
Søs,» tænkte Jack. «Det er da ikke
saa sært, at den ene ikke blander sig
i den andens Sager her, eller at man
ikke beskylder hinanden for Indgreb i
fremmed Ejendom. Er det saaledes at
faa Part i Oceanet, saa skal jeg med
Fornøjelse overdrage min Andel til
lysthavende, og kommer jeg nogen Sinde
i Land igen, maa Djævelen gerne faa
min Part, hvis han vil.»
Kaptajn Wilson og Mr. Sawbridge
havde ladet Jack have større Frihed,
mens han var syg, end der ellers blev
tilstaaet Kadetter. Da Orkanen
endelig hørte op, befandt Korvetten sig paa
Højden af Cap Finisterre. Den
følgende Morgen var Søen næsten ganske
rolig, og det blæste kun en laber
Kuling. Den forholdsvis rolige foregaaende
Nat havde gjort vor Helt godt; han
var omtrent kommen sig, og da Køjerne
bleve pebne op, spurgte Masters Mat
Jolliffe ham, om han nu ikke syntes,
det kunde være paa "Tide at lette sig
lidt, eller om han maaske havde i Sinde
at sejle lige til Gibraltar imellem sine
Tæpper.
Jack, der følte sig som et ganske
nyt Menneske, tørnede nu ud af Køjen
og klædte sig paa. Efter Kaptajnens
Befaling havde en af Marinerne
opvartet Jack under hans Sygdom, og
han hjalp ham ogsaa nu, aabnede hans
Kiste og bragte ham, hvad han skulde
bruge; i modsat Fald vilde Jack ogsaa
være kommen i stor Forlegenhed.
Jack spurgte derefter, hvor han
skulde gaa hen; thi han havde endnu
ikke været nede i Kadet-Lukafet,
endskønt han havde været fem Dage om
Bord. Marineren viste ham Vejen, og
Jack, der var saa sulten som en Ulv,
kravlede over og imellem en hel Del
Kister, indtil han til sidst lykkelig og
vel slap ned i et Hul, i Sammenligning
med hvilket hans Faders Hundestald
var et helt Palads.
«Jeg vil ikke alene være villig til
at opgive Oceanet og min Andel i
det,» tænkte Jack; «men ogsaa min
Andel i Harpy’en til hvem som helst,
der har Lyst til den, Den Lighed, der
er her, kan man snart faa nok af; thi
det lader til, at alle ere lige elendig
farne. »
Medens han saaledes stod-og gav
sine Følelser Luft ved at tænke bøjt,
opdagede han, at der var endnu en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
