Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 65 ——
«Ja, det vil jeg gerne tro; men det
hjælper Dem alt sammen intet nu. Lige
for Lige, og Fanden i Vold med alle
Velvilligheder,» svarede Mr, Gascoigne,
der styrede Baaden, da det var ham, der
var bleven sendt i Land efter de andre.
«Tag imod — vel roet!» Baaden
lagde nu an paa Siden af Skibet; den
ubarmhjertige Gascoigne tog sin Kappe,
da de andre Officerer havde rejst sig,
og efter at han trods alle Mr. Biggs’
indstændige Anmodninger havde rullet
den sammen, hev han den op i
Storerøst til den Mand, der havde kastet
Linen ned til dem, og for at gøre den
stakkels Baadsmands Stilling saa
beklagelig som mulig, skulde det netop
træffe sig, at næstkommanderende stod
og kiggede ned i Baaden, og Kaptajn
Wilson gik frem og tilbage paa Skansen.
«Skynd Dem, Mr. Biggs, jeg
ventede Dem allerede med den første Baad,»
raabte Mr. Sawbridge; «skynd Dem det
bedste, De kan, for Ræerne ere endnu
ikke blevne brasede firkant,»
«Skal jeg gaa forud med Fartøjet
her øg brase Dem, Sir?»
«Med det Fartøj? Nej, lad det drive
agterud; men spring op her og lad falde
Jollen. Hvad Djævelen bliver De
siddende for, Mr. Biggs? — vil De ikke
vise mig den Villighed at rubbe Dem
lidt, ellers kan De, Fanden ta’e mig,
spare Dem den Ulejlighed at bede mig
om Landlov en anden Gang. De er
da vel ikke fuld, Sir?»
Denne sidste Bemærkning bestemte
Mr, Biggs; han sprang op fra Baaden,
som han var, og tog til Hatten, idet
han ilede forbi næstkommanderende.
«Nej, jeg er ganske ædru, Sir, men
jeg har mistet mine Bukser.»
«Ja, det kan jeg se, Sir,» svarede
Sawbridge, medens Mr. Biggs med
Skjortefligene flagrende i Vinden stod
paa Korvettens Ræling ved Finkenettets
Aabning. Men nu kunde Mr, Sawbridge
ikke holde sig længere; halvvejs kvalt
af Latter fo’r han ned ad Trappen fra
Skansen. Mr. Biggs kunde ikke stige
ned før bag efter Mr. Sawbridge, og
da deres Samtale havde tiltrukket sig
de andres Opmærksomhed, vare alles
Blikke rettede paa ham.
«Hvad skal alt dette betyde?» spurgte
Kaptajn Wilson, der nu kom op paa
Kobryggen.
«At Pligten gaar forud for
Sørnmeligheden,» svarede Jack, der stod tæt
derved og gottede sig over Optrinet.
Mr. Biggs huskede, hvad han havde
sagt Dagen i Forvejen; idet han tog
til Hatten for Kaptajnen, kastede han
et rasende Blik paa Jack og skyndte
sig derefter ned paa Banjerne.
Hvis noget kunde forøge
Baadsmandens Harme, saa maatte det være
det, at han saa, at hans Bukser vare
komne om Bord før ham. Han indsaa
nu, at der var spillet ham et Puds, og
kunde ogsaa nok forstaa, at vor Helt
havde- haft sin Finger med i Spillet;
men han havde ingen Beviser imod
ham. Han kunde ikke afgøre, hvem
der havde delt Værelse med ham om
Natten; thi han sov fast, da Jack gik
i Seng, og lige saa fast, da han forlod
Værelset.
Historiens Sammenhæng blev snart
kendt over hele Skibet, og «Pligt før
Sømmelighed» blev ligefrem til et
Ordsprog. Det hele, Baadsmanden kunde
gøre, var at hævne sig paa den
stakkels Dreng, og hverken Gascoigne eller
Jack fik efter den Tid nogen Fiskeliner
af ham. Baadsmanden var lige saa ilde
lidt af Matroserne som Vigors, og paa
Grund af Jacks velbekendte Anskuelser
om Menneskerettighederne, samt fordi
han havde ydmyget Folkenes to største
Fjender, blev han snart deres erklærede
Yndling, og da de altid beære deres
Yndling med et Tilnavn, kom vor Helt
til at hedde Ligheds-Jack.
hd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
