Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Med den største Fornøjelse,
Kaptajn Wilson,» svarede Jack.
«Og husk saa paa for Fremtiden,
Mr. Easy, at hvis nogen Officer
dikterer Dem en Straf, og De tror Dem
forurettet derved, saa maa De dog
underkaste Dem Straffen. Først
bagefter kan De klage til mig; jeg skal
da tage mig af det og i det hele saa
vidt muligt sørge for, at De ikke bliver
uretfærdig behandlet.»
«Det skal jeg saa gerne, Sir, nu
da jeg ved, at det er Deres Ønske,»
svarede Jack.
«De vil nu gøre mig en Tjeneste,
Mr. Easy, ved at gaa op paa Skansen
og vente der, indtil jeg kommer derop.»
Jack bukkede igen yderst høflig og
fjernede sig.
«Gamle Jolliffe sagde jo nok, at
jeg kom til at gaa til Vejrs,» sagde
Jack ved sig selv, «og han havde
altsaa Ret for saa vidt; men jeg vil lade
mig hænge, om mine Grunde ikke vare
gode nok, og det er det eneste, jeg
bryder mig om.»
Kaptajn Wilson sendte Bud efter
Masteren og gav ham en Røffel for
hans Tyranni, da det jo var tydeligt,
at han ikke havde fjerneste Grund til
at straffe Jack, og han forbød ham for
Fremtiden at sende nogen Kadet til
Vejrs; havde han noget at klage over,
kunde han melde det til ham eller
næstkommanderende. Derefter begav
han sig op paa Skansen, lod Mr. Easy
kalde derop og gav ham i Mandskabets
Overværelse en streng Irettesættelse, som
Jack dog tog imod med stor Sindsro,
da det jo kun.var Nidkærhed af
Kaptajnen at give ham den og Nidkærhed
af ham at tage imod den.
Derefter fik vor Helt Befaling til
at gaa til Vejrs.
Jack tog Hatten af og gik et-Par
Skridt frem for at adlyde Befalingen,
men derefter vendte han om, bukkede
dybt og spurgte ærbødig Kaptajn
Wilson, om han befalede, at han skulde
gaa op i For- eller Stortoppen.
«I Stortoppen, Mr. Easy,» sagde
Kaptajnen og bed sig i Læberne.
Jack gik tre Trin op ad Jakobs-
leideren, men saa standsede han atter
og tog Hatten af.
«Jeg beder Dem undskylde,
Kaptajn Wilson; men De har ikke sagt
mig, om jeg skal gaa op paa Bram-
eller Boven-Bramsalingen, »
«Paa Boven-Bramsalingen, Mr.Easy, »
svarede Kaptajnen.
Saa begyndte Jack igen at gaa op,
men tog sig det meget mageligt; ved
Storemærs standsede han for at trække
Vejret og ved Store-Bramsaling for at
se sig om. Endelig naaede han op paa
det bestemte Sted, hvor han satte sig
ned og tog sine Krigsartikler frem, som
han begyndte at læse igennem igen for
at se, om han ikke kunde finde noget
mere i dem, som han kunde have
bestyrket sine Grunde med.
Han var imidlertid ikke kommen
længere end til det syvende Kapitel,
før alle Mand bleve pebne op for at
lette Anker, og Mr. Sawbridge raabte:
«alle Mand, som ere til Vejrs — ned
paa Dækket.» Jack benyttede sig heraf,
lagde sine Dokumenter sammen og steg
ned lige saa magelig, som han .var
gaaet op. Han var en langt bedre
Filosof end sin Fader.
Harpy fik snart Ankeret lettet, satte
alle Sejl til og styrede efter Kap de
Gath, og Kaptajn Wilson haabede at
tage et Par spanske Skibe paa Vejen
til Toulon, hvor han skulde indhente
Admiralens Ordrer.
Laber Kuling afvekslende med
Vindstille gjorde Sejladsen meget kedelig;
men Baadene vare stadig ude for at
gøre Jagt paa Sejlerne under Land, og
Jack bad for det meste om at komme
med, naar en saadan Jagt gik for sig.
Endskønt han kun havde været saa
kort Tid til Søs, var han dog paa
Grund af sin Alder og sine
Legemskræfter en af de raskeste og
paalideligste Kadetter, naar blot ikke hans
Nykker kom over ham. Men hidtil
havde han samvittighedsfuldt adlydt
enhver Befaling og altid opført sig
særdeles vel.
Da Harpy var paa Højden af
Taragona, skete det, at der forekom flere
Tilfælde af Dysenteri om Bord, og baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
