Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 99
«Nu vel,» svarede Jack, «det er da
i alt Fald bedre end at være Slave.»
Mesty svarede intet herpaa, og
enhver, som ved, hvorledes en Kadets
Oppasser har det, vil ikke undres over
hans Tavshed.
«Sig mig — synes du nu ogsaa, at
det var rigtigt, at du var saa
hævngerrig, mens du levede i dit eget Land?»
spurgte Jack.
«Den Gang mig tro det, Massa
Easy, og mig somm’ Tider tro det
endnu, naar Blod koger i mig, men
andre Tider mig ikk” ved, hvad mig
skal tro; men naar Mennesk’ elsk’
meget, ham ogsaa had’ meget.»
«Ja, men nu er du jo en Kristen,
Mesty.»
«Ja, det mig hør’ dem sig’,»
svarede Negeren, «og det mig faa til at
tænk’ — mig nu slet ikk” mer’ tro
paa Fetich. »
«Vor Religion byder os at elske
vore Fjender.»
«Ja, mig hørt” Præst sig” det — men
hvad skal os da gør’ mod vor’ Venner,
Massa Easy.»
«Dem skal man ogsaa elske,»
«Det raig ikk’ forstaa, Massa Easy;
mig Dem elsk’, fordi Dem vær’ god
og mig behandel godt; Mr. Vigors,
ham en Pralhals og mig behandel slet,
hvordan mig da elsk’ ham? Ved all
Himmels Magter, mig had’ ham og
ønsk’ mig havd’ hans Hovedskal. ’Tror
Dem, lill’ Massa Gorsa ham elsk’?»
«Nej,» svarede Jack leende, «jeg
er bange for, at han ligesom du, Mesty,
nærer et inderligt Ønske om at se hans
Hovedskal — men vi maa i alle
Tilfælde prøve derpaa og tilgive dem, der
fornærme os.»
«Det mig ogsaa tro, Massa Easy —
alt for megen Hævn, det vær’ meget
slemt, Det vær” meget let at had”, men
at tilgiv’ ikk’ nær saa let, og derfor
mig tro, at naar en Mand tilgiv’, saa
ham hav’ mer Sjæl i sig, ham mer” af
en Mand.»
«Naar det kommer til Stykket,»
tænkte Jack, «saa er Mesty lige saa
god en Kristen som de fleste andre
Mennesker. »
«Hvad er det?» udbrød Mesty, idet
han kiggede ud ad Kahytsvinduet —
«ah, det vær’ dem drukken Hund”, dem
satt’ Ild paa der’ Telt.»
Jack gik hen til Vinduet og saa,
at Teltet inde paa Kysten stod i Flammer.
«Mig tænk’ den hersens kold’ Nat
køl’ der’ Mod,» bemærkede Mesty.
«Massa Easy, dem skal se, dem snart
komm’ og bed’ om Forlov at komm’
om Bord.»
Jack tænkte det samme, og han
længtes meget efter at komme af Sted,
Ved at rage op i Kisterne i
Stadskahytterne havde han fundet et Kort
over Middelhavet, som han havde
studeret meget opmærksomt. Han havde
fundet Klippen ved Gibraltar og afsat
Harpys Kurs derfra til Cap de Gatte
og videre fort til ’”aragona. Efter kort
Tids Forløb havde han kaldt Mesty
ned til et Krigsraad.
«Se, Mesty,» sagde han, «nu
begynder jeg at blive klog derpaa; se,
her er Gibraltar og Cap de Gatte og
’Taragona — det var her omtrent, vi
vare, da vi tog Skibet, og hvis du kan
huske det, havde vi passeret Cap de
Gatte, to Dage før vi bleve drevne til
Søs; vi havde altsaa gaaet omtrent tolv
Tommer paa Kortet og havde kun fire
tilbage.
«Ja, Massa Easy, mig se alt det.»
«Nu vel, vi bleve drevne til Søs af
Stormen, og da den kom derfra, maa
vi være drevne i denne Retning. Her
ser du, ligge tre smaa Øer, som kaldes
Zaffarine Øerne, der er ingen Bynavne
afsatte paa Kortet, og derfor maa de
være ubeboede. Og kan du se, de
ligge for hinanden akkurat ligesom de
Øer, vi her ere ved; vi maa derfor
være ved Zaffarine Øerne — og altsaa
kun seks Tommer fra Gibraltar.
«Mig se, Massa Easy, det være alt
sammen rigtig — men det vær’ seks
fordømt” lang" Tommer. »
«Nu ved du jo, Mesty, at der paa
Kompasset oppe paa Dækket er tegnet
en Rose, som betyder Nordpunktet, og
her paa Kortet er ogsaa tegnet et
Kompas med et Nordpunkt, Nordpunktet
paa Kortet peger tilbage til den spanske
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
