Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— VÆS ==
Easthupp Hjertet op i Livet og tog
mod den Pistol, som Kanoneren rakte
ham.
«De hørte vel, hvad han sagde, Mr,
Biggs? — Et smukt Sprog at føre til
en Gentleman. Men De skal høre fra
mig, Sir, saa saare Skibet bliver
afmønstret, Jeg protesterer ikke længer,
Mr. Tallboys, jeg foretrækker nemlig
Død for Vanære, for jeg er en
Gentleman, det er sikkert.»
Var denne Blære en Gentleman,
saa var det i alt Fald ikke en af de
modige; thi han rystede som et
Æspeløv, da han sigtede med Pistolen,
Kanoneren førte Kommandoen, som
om han eksercerede med de store
Kanoner om Bord.
«Spænd Hanen! Tag godt Sigte
paa Genstanden! — Fyr! Røm
Fænghullet !»
Den eneste af Duellanterne, der
lod til at ville udføre denne sidste
Tillægskommando, var Mr. Easthupp, der
slog sig paa Bagdelen, udstødte et højt
Vræl og styrtede til Jorden. Kuglen
var faret lige durk gennem hans
Agterkastel; thi han havde vendt Bredsiden
ligesom en Skive mod Baadsmanden,
idet han vendte Ansigtet mod vor Helt.
Jacks Skud havde ogsaa gjort sin
Virkning; thi Kuglen var gaaet
gennem begge Baadsmandens Kinder uden
dog at gøre anden Fortræd end at
berøve ham to af hans Kindtænder i
Overmunden og presse Skraaen ud af
det bageste af Hullerne. Hvad Mr.
Easthupps Skud angaar, da var det
gaaet, Gud ved hvorhen; thi han
havde været meget beklemt og havde
lukket Øjnene, idet han fyrede.
Nu laa han, saa lang han var, paa
Jorden og hylede. Baadsmanden
spyttede begge Kindtænderne og et Par
Mundfulde Blod ud og slængte rasende
Pistolen hen ad Jorden.
«Jo, det er en net Forestilling den |»
prustede han. «Han har boret Hul i
Fløjten. Hvor Fanden skal jeg nu
kunne pibe til at skaffe, naar al Vinden
fuser ud gennem Kinderne paa mig!»
Imidlertid vare de to andre gaaede
hen for at hjælpe Proviantforvalterens
Hovmester, der vedblev at hyle. De
undersøgte ham og fandt, at Saaret
ikke kunde være meget farligt, da det
ikke var i nogen af de ædle Organer.
«Ti dog stille, forbandede
Skraalhals!» raabte Kanoneren, «eller vi faa
hele Vagten herned; De har jo ikke
taget nogen Skade.»
«Hvad har jeg ikke?» vrælede
Hovmesteren. «Aah, lad mig dø, lad mig
dø! bær mig ikke herfra!»
«Sludder!» raabte Kanoneren, «De
maa rejse Dem og gaa ned til Baaden;
gør De ikke det, saa gaa vi fra Dem
og lade Dem ligge. Hold dog Deres
forbandede Kæft! Hvad vil De ikke?
Ja, saa skal jeg min Salighed give
Dem noget at vræle for.»
Med disse Ord begyndte Mr.
Tallboys at daske den sølle Stymper om
Ørene baade fra højre og venstre, saa
at han næsten helt tabte Vejret og
vaandede sig endnu ynkeligere end
før: «Oh, min Gud! Sikken Behand-
ling; jeg protesterer! Aah Gud! aah
Gud! Skal jeg da staa op! Jeg kan
ikke! Det forsikrer jeg!»
gJeg tror ikke, han kan gaa, Mr,
Tallboys,» sagde Gascoigne. «Efter
min Mening gøre vi bedst i at hente
to Mand fra Bødkerværkstedet og lade
dem bære ham paa Hospitalet straks.»
Kanoneren gik ned til
Bødkerværkstedet for at hente Mændene, og imens
gik Mr. Biggs, der havde bundet et
Tørklæde om Hovedet, som om han
havde ’Tandpine, thi Blødningen havde
været meget ubetydelig, hen til
Proviantforvalterens Hovmester.
«Hvad Satan ligger De der og
hyler for? Se paa mig, som har faaet
to Huller igennem min Gallionsfgur;
medens De kun har faaet et igennem
Deres Agterspejl. Jeg vilde ønske, at
jeg kunde bytte med Dem, for saa
kunde jeg dog bruge min Pibe; men
vilde jeg nu prøve paa at pibe, vilde
der gaa en saadan Mængde af Hans
Majestæts Vindforraad i Løbet, at jeg
aldrig fik en Tone frem, Det var et
nederdrægtigt ondskabsfuldt Skud af
Dem, Mr. Easy.»
«Det gør mig virkelig meget ondt
de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
