Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 1145
penge, og da Jack bad ham passe
vel paa hans Brev, forstod den snu
Sicilianer naturligvis straks, at det
skulde afleveres i al Hemmelighed,
hvilket han ogsaa gjorde, medens Agnes
gik ude i Haven og tænkte paa vor
Helt.
Intet kunde være hende mere
velkomment - end dette Brev; hun løb
straks hen til Lysthuset med det, læste
det der igennem over tyve Gange,
kyssede det dobbelt saa mange Gange og
skjulte det ved sin Barm, sad derpaa
i nogle faa Minutter i dybe og salige
’Tanker, tog det saa ud af dets
Gemme og læste det igennem atter og
atter, Det var skrevet paa meget
daarligt Spansk og meget taabeligt; men
hun syntes nu, det var uforligneligt,
poetisk, klassisk, følelsesfuldt,
overbevisende, uimodsigeligt, fantasirigt, ja,
selv grammatisk, thi selv om det ikke
var godt Spansk, var der dog intet
Spansk, som var halvt saa godt. Ak,
ja, Agnes .var nu engang saa enfoldig,
at hun kunde blive henrykt over en
Kadets Kærlighedsbrev. Endnu engang
ilede hun op paa sit Værelse for at
græde; men det var af overstrømmende
Glæde og Fryd. Læseren synes maaske,
at Agnes var et lille Tossehoved, men
husk paa, at hun var fra det hede
Sicilien, og at hun endnu ikke var
femten Aar, ;
Imidlertid sendte vore unge Herrer
Bud efter en Skrædder, hos hvem de
bestilte sig hver et nyt Sæt Klæder,
de afleverede deres
Anbefalingsskrivelser og gik derefter hen tii den
Bankier, som var dem anvist af Don
Rebiera.
«Jeg vil trække i alt ti Pund,»
sagde Gascoigne, «og beraabe mig paa
Skibbrudet. Jeg vil fortælle hele
Sandheden med Undtagelse af, at vi glemte
at spørge om Orlov, det vil jeg tie
stille med. Den Historie maa da nok
være sine ti Pund værd. Hvor meget
vil du trække, Jack’»
«Et Par Hundrede Pund,» svarede
Jack; «jeg har i Sinde at more mig
saa godt, jeg kan, naar jeg nu engang
er sluppen løs,»
«Ja, men vil din gamle ogsaa klare
det?»
«Det er der intet i Vejen for.»
«Saa har du Ret — han maa
være Filosof — jeg vilde ønske, at
han vilde lære min gamle at være
ligesaa; thi han hader Synet af en Veksel.»
«Saa skal du slet ikke trække paa
ham, Ned — jeg har nok for os begge.
Hvis enhver her i Verden havde lige
stor Formue og lige store Rettigheder,
kunde du jo trække lige saa meget
som jeg; men da du nu ikke kan det,
skal du ifølge Lighedsprincippet have
Halvdelen af mit.»
«Jeg er stærkt paa Veje til at blive
en Tilhænger af din Filosofi, Jack; for
jeg opdager mere og mere, at den ikke
er saa fejl, som jeg fra først af troede.
I hvert Fald har den nu sparet min
gamle for ti Pund, hvilke han som
Oberst paa halv Sold meget vanskelig
kunde undvære.»
Da de kom tilbage til Hotellet,
traf de der Don Philip og Don
Martin, til hvem Don Rebiera havde
skrevet, og som med aabne Arme tog imod
dem. Det var to smukke, unge Mænd
paa atten og nitten Aar, og som alt
fortalt vare de ansatte i Hæren. Jack
indbød dem til Middag, og de og vor
Helt bleve snart uadskillelige, De tog"
ham med i alle Teatrene, til alle
Adelens Selskaber og de unge Officerers
Sammenkomster; og da Jack med stor
Anstand og Sindsro tabte sine Penge
og i det hele taget var en meget rask
og flot Fyr, blev han overalt godt
modtaget, ja, blev snart hele Byens Løve.
Der var mange Damer, som gjorde
stormende Kur til ham, men Jack
nøjedes med at være yderst galant mod
dem; thi for hver Dag, der gik, kom
han til at tænke mere og mere paa
Agnes.
Saaledes forløb tre Uger, som det
kunde have været tre Dage, og
hverken Jack eller Gascoigne tænkte paa
at tage tllibage; men en skøn Dag
kastede Hs. Majestæts Fregat Aurora
Anker i Bugten, og Jack og Gascoigne,
der vare i Selskab hos Hertugen af
Pintora, traf der sammen med An-
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
