Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 57 —
den ikke er forberedt paa Kamp,»
sagde Jack. «Men hvis han er det,
saa. bliver Sagen en ganske anden.
Hvad nu for Eksempel deres
Skydevaaben angaar, saa ville de affyre alle
disse paa den første Baad, og de ville
da ikke have noget at modtage den
anden med, naar den kommer frem
med "sin Ild parat. Enhver ny Baad,
der kommer, gyder frisk Mod i dem,
som allerede have entret, og Angest i
dem, der blive angrebne, og husk
endvidere paa, at hver Baads Besætning
kommer med friske Kræfter. Du kan
stole paa, Gascoigne, at intet er saa
godt som en talrig Reserve,»
«Vil De være stille der i Baaden,
Mr. Easy, eller vil De ikke?» raabte
Masteren. «De er en Skamplet paa
Besætningen. »
«Tak for det, Sir,» sagde Jack i
en dæmpet Tone. «Nu fik jeg Bid
igen, Ned.»
Jack og hans Kammerat vedblev
derefter at fiske i Stilhed, indtil Dagen
gryede. ’Taagen rullede da bort fra
det blanke Hav og afslørede Briggen,
der, saa snart den saa Baadene,
hejsede Trikoloren og løsnede et Skud
som Udfordringstegn.
Mr. Smallsole var raadvild; den
Kanon, der blev aflyret, var ikke ret
svær, hvilket Mr. Jolliffe ogsaa
bemærkede,, medens Folkene, der som
sædvanlig vare meget opsatte paa at komme
til at angribe, paastod det samme. Mr.
Smallsole, der var meget bange for at
trække sig tilbage for Fjenden, da han
i saa Fald vilde blive overøst med
Folkenes Haan og Foragt, gav derefter
Ordre til at lette Dræggene.
«Aah, vent et Øjeblik, Manne,»
sagde Jack ti. sine Folk, «jeg er ved
at faa Bid.» Folkene lo hjertelig af,
at han kunde tage det hele saa
koldsindig; han var deres Kæledægge, og
derfor ventede de ogsaa, indtil han
havde faaet sin Fisk halet op i
Baaden; de tænkte, at de ved at ro godt
til nok kunde indhente de andre
Baade.
«Naa — nu har jeg den paa
Krogen,» sagde Jack, «og nu kunne I
hive Drægget op, mens jeg haler
Kavaleren ind.» Medens dette foregik,
havde de andre Baade imidlertid roet
et Dusin Aaretag og havde derved
vundet et Forspring, som det ikke var
let at indhente.
«De ville komme til at entre før
vi,» sagde Kvartermesteren.
«Det er lige meget,» svarede Jack,
«nogen skal jo være de sidste.»
«Ja, men ikke den Baad, jeg er i,
saa vidt jeg kan gøre noget til det,»
sagde Gascoigne.
«Jo, ved du hvad,» sagde Jack, «vi
komme paa denne Maade til at udgøre
Reserven og faa derved den Ære at
gøre Udslaget i Kampen.»
«Hal ud, Manne!» raabte
Gascoigne, dér saa, at de andre Baade
bleve ved at beholde deres Forspring,
der var paa omtrent en Kabellængde.
$Det er mig, der har Kommando
her,» Gascoigne,» sagde Jack, «og jeg
vil ikke have, at mine Folk skulle
have mistet alt deres Vejr, naar de
skulle til at entre — det er en meget
ufornuftig Maade at føre dem paa.
Tag den kun med Ro, Manne, og
overanstreng jer ikke.»
«Ja, men for Fanden, de tage jo
Skibet, før vi naa hen paa Siden af
det.»
«Selv om de gøre det, har jeg
alligevel Ret, har jeg ikke, Mesty?»
«Jo, Massa, Dem hav” meget Ret
— hvis dem tag Skibet uden Dem, da
dem ikk’ træng” til Dem — men hvis
dem træng’ til Dem, da Dem jo komm’.»
Og Negeren, der havde kastet sin
Trøje, smøgede nu Skjorteærmerne op
og viste Tænder som en fæl
Menneskeæder.
Den første Jolle, der førtes af
Kanoneren, fik nu Forspringet for
Barkassen og var omtrent tre
Baadslængder foran dem, da den lagde til
Briggen. Denne gav den hele sit glatte
Lag, og dette var saa vel rettet, at
Baaden forsvandt.
«Ved Himlen! der sank Jollen,»
udbrød Gascoigne — «hal dog ud,
Manne!»
«Der kan du nu se — havde vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
