- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
198

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 199 —

Wilson. «Mr. Easy maa sørge for
at lære sin Tjeneste, og det er der
god Lejlighed til nu.»

«Om Forladelse, Sir,» svarede Jack,
«jeg er paa Sygelisten.»

«Sygelisten?» udbrød Kaptajn
Wilson, «da stod De ikke paa den, som
Doktoren gav mig i Morges.»

«Nej, for det er paa Mr. Pottyfars
Liste, jeg staar, og jeg skal
gennemgaa en længere Kur med hans
Universalmedicin. »

«Hvad skal det sige, Jack — hvad
er dog alt det? Der er nok en ny
Historie her. Men vær bare ikke
bange for Kaptajnen — jeg skal nok
hjælpe Dem,» sagde Guvernøren.

Jack var aldeles ikke bange for
Kaptajnen, og derfor fortalte han
straks, hvorledes næstkommanderende
den foregaaende Aften havde nægtet
ham Landlov, og hvorledes han nu
samme Dag havde givet ham
Tilladelse til at blive i Land, saa længe
det skulde være, for at bruge hans
Universalmedicin, hvorover Guvernøren
fik sig en hjertelig Latter, som
Kaptajn Wilson ikke kunde bare sig for
at istemme,

«Men, Mr. Easy,» sagde
Kaptajnen efter en Pause, «selv om nu
ogsaa Mr. Pottyfar tillader Dem at
blive i Land, saa kan jeg dog ikke
tillade det — De maa lære Deres
Tjeneste, De maa vide, at det er
paa Tiden for Dem, og De bør ikke
lade en Lejlighed gaa ubenyttet hen,
som ikke tilbyder sig hver Dag, De
maa selv kunne indse, at jeg har Ret
heri. » j

«Ja, Sir,» svarede Jack, «det
indrømmer jeg alt sammen, forudsat at
at det er min Hensigt at blive i
Tjenesten,» med disse Ord bukkede
vor Helt og forlod Verandaen, hvor
denne Samtale var bleven ført.

Denne Hentydning, som Jack var
kommen med, mere for at forebygge, at
han blev sendt om Bord, end i nogen be.
stemt Hensigt, blev ikke spildt hverken
paa Kaptajnen eller paa Guvernøren,

«Skejer han da ud?» spurgte
Guvernøren,

«Nej, tværtimod, han har aldrig
været saa opmærksom og mere fri for
sine tidligere Griller. Han viste en
sjælden Kækhed og Omtanke under
Uvejret, og der er ikke bleven ført
en eneste Klage over ham. Jeg er
aldrig bleven saa forundret — her
maa stikke noget under.»

«Jeg skal sige Dem, hvad det er,
Wilson, han vil ikke sendes om Bord,
det er det hele, Han duer ikke til
at indespærres — han kan lade sig
lede, men ikke drive.»

«Ja, men det tillader Tjenesten
ikke — jeg kan aldrig tillade det
— han maa gøre sin Pligt ligesom
de andre og rette sig efter
Reglementet. »

«Ja, naturligvis, det maa han;
men se nu her, Wilson, De maa ikke
miste ham, og det hele lader sig let
ordne. De kan jo ansætte ham som
Deres Adjutant til at bringe Ordrer
til og fra Skibet, Saa er han da
tjenstgørende og kan dog altid blive
her om Natten, Jeg vil fortælle ham,
at jeg har bedt Dem om at vise mig
den Tjeneste, og overlad De saa blot
til mig at udfinde, hvad det er, han
gaar og tænker paa.»

«Ja, paa den Maade kan det
ganske vist ordnes,» svarede Kaptajn
Wilson tankefuld, «og der er ogsaa
Udsigt, til at De bedre end jeg kan
faa ham til at rykke ud med sine
Planer. Jeg er bange for, at han er
alt for godt beslaaet med Penge til
nogen Sinde at blive rigtig Ynder
af Søen. Det er den visse
Ødelæggelse for en yngre Officer at være
saa rigelig forsynet.»

«Aah, han er minsæl langt fra
Ødelæggelse endnu, Wilson; han er
en rigtig flink Fyr, hvad De jo da
ogsaa selv har erkendt, De føjede
ham af Taknemlighed mod hans Fader,
mens han var ny i Tjenesten, føj ham
nu lidt for at beholde ham i den.
Desuden — naar Deres næstkomman-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free