- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
206

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 200 —

Da han tillige med Gascoigne
traadte ind i Modtagelsesværelset,
sagde Guvernøren til dem:

«Da De begge kunne tale Italiensk,
maa De tage Dem af en siciliansk
Officer, der har præsenteret sig for
mig med et Anbefalingsbrev, og som
skal spise til Middag her i Dag.»

Før de satte sig til Bords, bleve
de forestillede for den omtalte Officer,
en spinkelt bygget, smuk, ung Mand,
hvis Ansigt dog havde et vist
ubehageligt Udtryk, I Overensstemmelse
med Guvernørens Ønske blev Don
Mathias, saaledes var Gæstens Navn,
anbragt mellem vore to Kadetter, der
straks indlød sig i Samtale med ham,
da de vare meget opsatte paa at
spørge ham ud om deres Venner i
Palermo, I Løbet af Samtalen spurgte
Jack ham derfor, om han kendte noget
til en Don Rebiera, hvilket Sicilianeren
besvarede bejaende, hvorefter de talte
om de forskellige Medlemmer af
Familien. Henimod Slutningen af
Maaltidet spurgte Don Mathias Jack, paa
hvilken Maade han havde stiftet
Bekendtskab med Don Rebiera, og som
Svar herpaa. fortalte Jack, hvorledes
han og hans Ven Gascoigne havde
frelst ham for at blive myrdet af to
Skurke. Efter dette Svar lod det til,
at den unge Officer blev mindre
tilbøjelig til at fortsætte Samtalen, men
før Selskabet brød op, udtalte han
dog Ønsket om at gøre de to
Kadetters nærmere Bekendtskab.

Saa snart han var gaaet,
bemærkede Gascoigne eftertænksom: «Jeg
har set det Ansigt før, men hvor kan
jeg ikke bestemt sige; men du ved
jo, Jack, hvor godt jeg kan huske
Folk, og jeg føler mig overbevist om,
at jeg har set ham før.»

«Da mindes jeg ikke, at jeg har
set ham,» svarede vor Helt; «men
jeg kender rigtignok ingen, der kan
huske Folk saa godt, som du kan.»

Her hørte deres Samtale op, og
i nogen Tid sad Jack og hørte paa
Guvernøren og Kaptajn Wilson, da

det øvrige Selskab havde fjernet sig.
Men pludselig sprang Gascoigne, der
siden sin Samtale med Jack havde
siddet hensunket i dybe ’Tanker, op
og udbrød:

«Nu har jeg ham!

»Hvem har De?» spurgte Kaptajn
Wilson.

«Den sicilianske Officer — ham,
som jeg paastod at have set før.»

«Døn Mathias?»

«Nej, Sir Thomas, Han hedder
ikke Don Mathias! Han er den
selvsamme Don Silvio, der var i Færd
med at myrde Døn Rebiera, da vi
kom denne til Hjælp og frelste ham. »

«Jeg tror, Du har Ret, Gascoigne, »
sagde Jack.

«Ja, jeg føler mig aldeles
overbevist om det,» svarede Gascoigne,
«i den Henseende har jeg endnu aldrig
taget fejl. »

«Aa, giv mig Brevene, som ligge
derhenne, Easy,» sagde Guvernøren,
«og lad os se, hvad De sige om
ham. Se — her staar det — Don
Mathias de Mayeres. De maa vist
alligevel tage fejl, Gascoigne; det er
en haard Beskyldning, De retter mød
denne unge Mand.»

«Ja, Sir Thomas, jeg kan kun
sige saa meget, at hvis han ikke er
Don Silvio, saa vilde jeg frasige mig
min Bestalling, om jeg havde den i
min Haand. Jeg lagde jo desuden
Mærke til Forandringen i hans
Ansigtsudtryk, da vi fortalte ham, at det
var Easy og mig, der vare komne
Don Rebiera til Hjælp, og lagde du
ikke ogsaa Mærke til, Easy, at han
efter den Tid næppe mælede et Ord?»

«Jo, det er sandt,» sagde Jack.

«Nu vel, vi faa at se,»
bemærkede Guvernøren. «Hvis det er
Tilfældet, hvad De paastaar, saa maa
jo denne Anbefalingsskrivelse være
falsk. » ;

Selskabet begav sig nu til Ro;
men næste Morgen, da Jack stod inde
i Gascoignes Værelse og talte med
ham om deres Mistanke, blev der bragt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free