Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 228
blevne færdige hermed, før
Galejslaverne hylende og skrigende kom
styrtende op bag efter dem, De vare
nu trængte over Forskansningen og
troede at være sikre paa deres Bytte;
men de bleve slemt skuffede — de
fandt vore Venner mere sikrede end
nogen Sinde før.
Intet kunde overgaa Don Silvios
Raseri over hans Modstanderes
haardnakkede Forsvar og deres
Tilflugtssteds Sikkerhed. Det var umuligt at
komme op til dem, og derfor
besluttede han at sætte Ild paa Loftet
for at kvæle dem, da han ikke mente
at kunne komme dem til Livs paa
anden Maade.
Han gav de fornødne Befalinger
til sine Mænd, der styrtede ned for
at hente Straa; men idet han gjorde
dette, gik han uforsigtig under
Lemmen, og Mesty, der havde taget et
Par store Sten med sig derop,
kastede den ene af dem ned i Hovedet
paa ham, saa at han segnede om.
Han blev baaren bort, men hans
Befalinger bleve dog udførte: Rummet
neden for Lemmen blev fyldt med
Halm og Straa, som der blev stukket
Ild i.
Virkningerne heraf lod ikke vente
længe paa sig. Lemmen var vel
bleven lukket; men Heden og Røgen
trængte op igennem den, og efter
nogen Tids Forløb gik der Ild i
Bræderne og Bjælkerne, og
Forsvarernes Stilling blev ganske forfærdelig,
Et lille ’Tagvindue blev stødt op, og
dette gav dem ogsaa en foreløbig
Lindring; men- snart stod Bjælkerne
i lys Lue, Ilden knitrede og bragede,
og Røgen trængte op til dem i tykke
Skyer. De kunde slet ikke se og
kun med Vanskelighed aande.
Til Lykke var det Værelse, der
var stukket i Brand neden under dem,
kun det ene af de fire, der laa i
øverste Etage, og da Loftet strakte
sig i en sammenhængende Flade over
hele Huset, kunde de trække sig langt
tilbage fra Ilden,
Huset var tækket med store
Skiferplader, der hver vejede flere
Hundrede Pund, og trods gentagne
Forsøg var det dem ikke muligt at lette
nogen af dem for at faa Luft. Donna
Rebiera sank halvkvalt om i sin Mands
Arme, og Agnes faldt i vor Helts,
der indhyllet, som han var i
uigennemsigtig Røg, kyssede hende atter
og atter, medens hun, stakkels Pige,
der troede, at de uundgaaelig maatte
omkomme, ikke gjorde sig nøgen
Betænkeligheder ved i sine sidste
Øjeblikke at gengælde disse Beviser paa
glødende Kærlighed.
«Massa Easy, hjælp mig her —
Massa Gascoigne kom hid. Nu Dem
hiv af al Der’ Magt, naar os blot
faar een af, os ogsaa kan faa flere,»
Jack og Gascoigne skyndte sig
straks hen til Mesty og satte deres
Skuldre mod en af de lavest siddende
Tagsten, Den gav ogsaa efter, blev
til sidst helt løsnet og gled raslende
ned til Jorden. Derefter bleve Damerne
førte hen til Hullet, og da de havde
faaet deres Hoveder stukket udenfor,
kom de snart til sig selv igen. Da
een Tagsten først var løsnet, var det
en let Sag at faa flere af, og efter
nogle Minutters Forløb stod de alle
med Hovederne i fri Luft. Imidlertid
vedblev det dog at brænde neden
under dem, og der var ingen Udsigt
til, at de kunde slippe bort.
Netop medens de stod og talte
om dette og raadsloge om, hvorledes
de skulde kunne frelse sig, førte et
Vindstød Røgen bort fra dem, og de
fik Øje paa Soldaterne, der i fuldt
Løb stormede op mod Huset. Ved
dette Syn udstødte vore Venner et
Glædesskrig, hvorved de tiltrak sig
Soldaternes Opmærksomhed. De fik
Øje paa Easy og hans Kammerater,
og et Øjeblik efter havde de omringet
og indtaget Huset.
De Galejslaver, der vare inde i
Huset og gik og søgte efter de
Skatte, som efter Don Silvios Sigende
skulde findes skjulte der, bleve fangne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
