Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
> 233 =
ind i Kasernen, og derefter sendte
han Bud efter Kirurgen, der lod dem
klæde af, omgav Jacks Ben med en
Mængde Skinner og gjorde det samme
ved Gascoignes Arm. Derpaa bleve
de bragte til Sengs, deres Ansigter
fik Lov til at forblive i deres blodige
Tilstand, medens Don Philip sendte
en Ordonnans, der i den
højstkommanderendes Navn skulde melde
Kaptajn Wilson, at to af hans Officerer
vare styrtede ud af en Gig og laa
farlig saarede i Kasernen.
«Gud forbarme sig! Det maa jo
være Mr. Easy og Mr. Gascoigne!»
udbrød Kaptajn Wilson, da Meldingen
blev bragt ham; «jeg saa dem jo
ogsaa for et Øjeblik siden fare ned
ad Gaden som to forrykte,
Kvartermester, gaa om Bord med min Gig,
bed Doktoren straks komme i Land
og kom hen med ham til mig i
Kasernen. »
Derpaa satte Kaptajn Wilson sin
Hat paa, spændte sin Kaarde om og
skyndte sig hen til Kasernen for at
se, hvor stor Skade der var sket.
Don Philip holdt sig borte; men en
anden Offcer viste Kaptajnen ind i
Sygeværelset, hvor han fandt vore to
Kadetter liggende hver i sin Seng,
og to militære Kirurger, som
raadførte sig med hinanden, medens
Sygepassere med styrkende Midler stod
ved hver Seng.
Lægerne hilste paa Kaptajn
Wilson og saa meget alvorlige ud, talte
om Frakturer, Kontusioner og
Læsioner i een Uendelighed og haabede,
at Mr. Easy vilde komme sig, men
nærede dog deres Tvivl. Den anden
Gentleman vilde derimod nok ved
en omhyggelig Pleje kunne helbredes,
det vil sige hvad hans Arm angik;
men det lod jo rigtignok til, at man
kunde befrygte en Hjernerystelse,
Kaptajn Wilsøn saa paa de to
unge Mænds forslaaede og blodige
Ansigter og afventede med stor
Ængstelse og Utaalmodighed sin egen
Doktors Ankomst. Endelig kom han
ganske aandeløs og modtog sine
Kollegers Beretning,
Mr. Easys Ben var brækket paa
to Steder og nu bragt i Situs —
Benstykkerne stak ud, og det var
umuligt at flytte ham. Gascoignes Arm
havde en comminut Fraktur, og det
var muligt, at han led af en
Hjernerystelse. — Hvis Doktoren kunde
være kommen til at undersøge
Patienterne, vilde han let have set, at
dette var det pure Opspind; men
hvorledes kunde han nære Mistanke
til to militære Overkirurger? Og
hvorledes kunde han forsvare at udsætte
de unge Mennesker for nye Smerter
ved at tage Skinnerne af og føle paa
deres knuste Lemmer? Om ikke andet,
saa forbød kollegial Høflighed ham
at gøre dette, thi det vilde jo være
det samme som at sige, at han enten
ikke trøede paa deres Udsagns
Sandhed eller mistvivlede om deres
Duelighed. Han saa en Stund paa vor
Helt og hans -Lidelsesfælle, der holdt
Øjnene lukkede og aandede tungt
med aabentstaaende Mund, satte et
lige saa alvorligt Ansigt op som sine
Kølleger og sagde Kaptajn. Wilson,
hvad han mente om det.
«Men hvornaar kunne de da taale
at blive flyttede, Mr, Daly?» spurgte
denne. «Jeg kan ikke vente; vi maa
sejle i Morgen, eller i det mindste i
Overmorgen. »
Doktoren forelagde pligtskyldig de
to andre dette Spørgsmaal, og de
erklærede, at det vilde være meget
farligt at flytte dem, før Feberen var
overstaaet; den kunde man vente
allerede næste Dag, og den vilde nok
vare i det mindste en halv Snes Dage,
Imidlertid skulde Kaptajn Wilson slet
ikke tænke paa at flytte dem; thi
man skulde nok pleje og sørge for
dem med den største Omsorg her,
hvor de nu befandt sig; saa kunde
de senere gaa om Bord i Malta.
Skibslægen, Mr. Daly var enig med
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
