Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 281 —
EN OG FYRRETYVENDE KAPITEL
I hvilket der opstaar endnu en lille Meningsforskel mellem dem, der burde være Venner.
et viste sig, at de to
Latinfm sejlere vare af stor Værdi,
| da de vare lastede med
| Kobber, Huder og
Cochenille. Gallioten var ladet med
Olivenolie og var da heller ikke at foragte.
Ved Daggry var alt klart, og til den
største Ærgrelse og Ydmygelse for de
gode Folk i Malaga sejlede de uden
videre Hindring mod Øst.
«Mig syn’s, os gjord’ det Stykk’
Arbejd’ meget fint, Massa Easy,»
bemærkede Mesty, da han dækkede
Frokostbordet.
«Intet er saa godt som at prøve
sig frem,» sagde Gascoigne; «da vi
stod ind i Bugten, tror jeg nok, jeg
vilde have solgt mine Prisepenge for
en Dublon. Hvor stor en Part skal
jeg for Resten have, Jack?»
«Den samme som en af Folkene,
Gascoigne; for du er jo overkomplet,
og vore Skibsartikler og Bestemmelser
angaaende Prisepengene bleve
underskrevne, før vi sejlede fra England.»
«Jeg synes dog egentlig, der var
mere Retfærdighed i, at jeg delte
lige med Mr. Oxbellys Klasse,»
svarede Gascoigne,
«Saa vilde jeg jo miste det halve
af mine Prisepenge,» sagde Mr,
Oxbelly, «og jeg vil faa god Brug for
dem alle, naar jeg skal til at stille
min Kone tilfreds, fordi jeg er
stukket fra hende.»
«Nu vel — jeg maa da nøjes
med det, jeg kan faa.»
— I en halv Snes Dage løb de
langs med Kysten, og det betydelig
hurtigere, end Folkene ønskede det;
thi disse vare blévne svært opsatte
paa at tjene flere Penge. De
opsnappede en Fiskerbaad, og i den
satte de de fire Fanger, som de
havde taget i Skibene, Uden at møde
Ven eller Fjende kom de derefter paa
Højden af Barcelona.
Den næste Morgen, da Vinden
løjede svært af, opdagede de ved
Daggry et stort Skib agter for dem
i Vest og kom snart paa det rene
med, at det var en Fregat. Den
satte alle Sejl til for at gjøre Jagt
paa dem, men dette voldte dem kun
liden Uro, da de følte sig overbeviste
om, at det var en britisk Krydser,
Men ved nærmere Eftertanke bleve
de alligevel meget ængstelige for, at
den, hvis den indhentede dem, skulde
presse en Del af deres Mandskab,
«Saa vist, som jeg er her, og Mrs.
Oxbelly i Southsea,» udbrød Mr,
Oxbelly — «de ville tage nogle af vore
Folk fra os, saa meget mere som de
ville blive ærgerlige, naar de opdage,
at vi ikke ere en spansk Konvoy,
som de nu anse os for,»
«De tage dem dog næppe fra
Priserne,» bemærkede Easy.
«Det er ikke godt at vide; men
saa meget er vist, at Hs. Majestæts
Tjeneste behøver Matroser, Det er
ikke deres Skyld, Mr. Easy. Flaaden
maa jo bemandes, og som det nu er
indrettet, er der jo ikke andet for
dem at gøre. Det hører nu engang
til Kongens Forrettigheder, Mr, Easy,
og vi kunne ikke kæmpe for
Fædrelandet uden at gøre Brug af dem,»
«Ja,» svarede Gascoigne, «og skønt
man, naar der ikke længere er Brug
for Matroser, kan finde Demagoger
nok paa Landjorden, der raabe op
om det uforsvarlige ved Presningen,
saa tie de dog ganske stille dermed,
naar de vide, at deres Liv og
Ejendom skal forsvares ved Sømandens
Mod og Anstrengelser.»
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
