Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Son
fremmede, idet han langsomt skrabede louisdorerne
sammen og lod dem klinge, ,jeg putter atter disse
glimrende guldskillinger i min lomme.*
» Gid fanden hadde baade Dem og Deres penge!*
raabte den syge forbitret. .,Behold dem og pak Dem
øjeblikkelig herfra! Jeg har ikke tat Mariette til mig
for at forføre hende eller raade hende til at la sig
forføre. Jeg vilde hellere straks antænde kullene i
vort bækken og dræbe mig selv og hende end leve
af det brød der!|* :
Neppe hadde madame Lacombe udtalt disse ord,
førend Mariette styrtede ind i værelset, bleg og op-
rørt, og kastede sig under en taarestrøm om den
syges hals, idet hun raabte:
| »0, gudmor, jeg vidste nok, at du elskede mig
som din datter.*
Og idet hun vendte sig til kommandant de la
Mirandiére, hvem hun gjenkjendte som den, der ofte
hos madame Jourdan hadde belejret hende med sit
blik, sa hun til ham med den dybeste foragt:
»Jeg ber Dem, forføj Dem bort, min herre|*
»Men, min kjære lille due , . .*
»Jeg stod bagved denne dør, min herre, jeg
hørte alt!*
sNu, desto bedre, De kjender da mine tilbud, og
jeg tar dem ikke tilbage, min smukke.*
»Ennu engang, forlad os, min herre |*
»Godt, godt, lille Lucretia, jeg gaar, men jeg gir
Dem otte dagas betænkningstid,* sa den fremmede,
idet han forlod værelset.
Men han blev staaende paa dørtærskelen og til-
føjede:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
