Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 112 —
nej, ingen tale om giftermaal, naar ikke seks hundrede
francs sikres mig aarlig, saa længe jeg lever.*
Imidlertid hadde Louis og Mariette udvekslet
betydningsfulde blikke.
Den unge pige syntes at si:
»Hører De nu, Louis, hvor den ulykke, der hele
livet har forfulgt min gudmor, har gjort herides karak-
ter bitter ?*
nOtakkars pige!* syntes den unge mand at svare;
— p»hvor maa De ha lidt ved at se en saa blid og
from opofrelse som Deres saaledes optat og saaledes
belønnet |*
Man maa anklage ulykken, Louis, og ikke hende.
Hun har lidt saa meget!" svarte den unge piges
rørende blik.
»Madame,* begyndte Louis igjen, da den syge
hadde ophørt med at tale, ,De kan være overbevist
om, at Deres skjæbne skal bli saaledes, som den bør
være. Mariette og jeg vil aldrig glemme, at De har
vært for hende en anden mor, og De kan selv vælge,
om De vil leve med os eller foretrækker at bo alene.
De vil bli behandlet, som De fortjener det af os.*
,Ak! Jeg takker Dem, Louis,* sa den unge pige,
fuld af taknemlighed, ,jeg takker Dem, fordi De nærer
samme følelser som jeg for min stakkars gudmor, min
anden mor!*
Og den unge pige vilde omfavne madame Lacombe;
men den syge stødte hende tilbage og begyndte igjen
i en spottende tone:
poer du da ikke, at man har os tilbedste? Ægte
dig? Udsætte en pensjon for mig! Har man da
nogensinde set sligt? Han vil bedaare mig med smukke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
