Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 124 —
Dagen var nær sin ende, da den unge arving
hørte, man bankede paa tagkammerets dør, og da
Florestan de Saint-Herems velbekjendte stemme naadde
hans øren. | |
Saint Herem kastede sig i sin vens arme og sa:
»Louis! min stakkars Louis! Jeg ved alt. Igaar
hadde jeg lovet dig at skaffe mig underretning om,
hvorledes det gik dig. I det øjeblik, jeg gik herop,
fortalte portneren mig din fars død. Ak, hvilken
sørgelig og pludselig hændelse!*
»Oe, Florestan,* svarte Louis, idet han rakte
Saint-Herem oldingens testamente.
Da Saint-Herem hadde læst testamentet, begyndte
Louis igjen:
nVelan! si, tror du nu, at nogen kan dadle min
far for hans gjerrighed? Var hans eneste tanke ikke
altid at berige mig? For mig opdyngede han skatte,
mens han paala sig selv de tungeste savn!*
pIntet kan forundre mig med hensyn til en gjer-
rig,* svarte Florestan. ,Man er altid taabelig uret-
færdig mod dem. De gjerrige! man burde oprejse
altre for dem! De beviser sandheden af den lære,
at kapital kun er én ophobning af andres arbejde.
Det talent, som de viser til at udfinde ubegribelige,
ja de usandsynligste besparelser er overordentligt!
Men se, Louis, følg nu min sammeligning ret nøje.
Den er fuldkommen rigtig, og min skjønneste rhetoriske
dag værdig! Der er for eksempel etsteds en tør og
ufrugtbar jordbund. Man graver der en brønd, og
hvad sker? De ringeste kilder, de mindste underjor-
diske vanddraaber, jordens skjulteste taarer forener
sig draabe for draabe i brøndens dyb. Efterhaanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
