Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 136 —
»Ja, min gudmor, vi vil beholde Dem hos os, vi
vil pleje Dem som vor mor. De skal se, hvor vi
skal gjøre Dem lykkelig, det vil vi sikkert — o,
ganske sikkert |*
» Ja, å sandhed,* tilføjede Louis, ,ganske sikkert
gode mor.*
Louis’s og Mariettes stemme, udtrykket i deres
ansigter maatte ha overbevist den største tvil; men
ak! En fuldkommen tro paa en uventet lykke kunde
ikke saa pludselig opfylde denne sjæl, som lidelserne
i saa lang tid hadde forbitret. Den syge svarte der-
for, idet hun sukkede og søgte at skjule sin tvil:
»Jeg tror eder mine barn. Ja, jeg tror, at hr.
"Louis har penge, jeg tror, at I begge nærer oprig:
tigt venskab for mig. Men dog! I ved, at enhver
ny forandring synes saa skjøn. I begyndelsen har
manjvel en god vilje, men senere — saa gaar det
anderledes! Kort sagt, vi vil se. Desuden vil jeg
maaske/være eder i vejen. Nygifte folk ønsker
gjerne at være ene, og en gammel mutter som jeg
vilde vansire eders nette hus. I vil være bange for,
at jeg skulde irettesætte eder, jeg vil være eder til
byrde. Vi vil nu imidlertid se.*
| Da Mariette gjennemskuede den gamles tanker,
sa hun med et udtryk af smertelig bebrejdelse til
hende:
,Akl Min gudmor, De nærer ennu.mistillid til
os! Og dog —*
sI maa tilgi mig, mine barn, det overstiger min
fatteevne,* svarte den ulykkelige hulkende. ldet
hun derpaa smilte med en bedrøvet mine, begyndte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
