Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 140 —
Med disse ord gik grevinde Zomaloff ind 1 den
sal, hvor hendes tante og hertugen af Riancourt be-
fandt sig. |
Fyrstinde Weliska, hendes tante, var en stor kone
med et venligt udvortes og med et ”hvidt, en smule
pudret haar. |
Hertugen af Riancourt, en liden mand paa om-
trent tredive aar, med en lidt skjæv hals, med skin-
hellig mine, med tvetydige øjne, med lange, glatte
haar, skilt midt i panden, hadde et indesluttet og skin
helligt udseende. Alle hans beregnede og nøje af-
maalte bevægelser tydede paa stort herredømme over
sig selv. Da grevinade Zomaloff traadte ind, gik han
hende imøde, bukkede sig dybt for hende og lod med
ærbødig høflighed den yndige haand, hun rakte ham,
berøre sine læber. Derpaa rettede han sig igjen OD,
blev, et øjeblik staaende som blændet og udbrød
derpaa: å |
Ak, fru grevinde, jeg har ennu ikke set Dem
med alle Deres diamanter! Der findes vist ikke i
verden disse diamanters mage. Ak, hvor de er
skjønne!* 3 |
Virkelig, min kjære hertug ?* sa grevinden. Ak,
De gjør mig ganske undselig — paa juvelerens vegne,
som har solgt mig disse ædelstene; det er umuligt
at være artigere end De er det — imod ham. Og
da hans halsbaand og diademer foraarsager Dem saa-
danne bløde sindsbevægelser, bringer Dem til at si
saadanne smukke komplimenter, saa sindrige smigre-
rier, saa kan jeg i fortrolighed nævne Dem denne
førføreriske juvelers henrivende navn. Det er Ezechiel
Rabotautenkraff fra Frankfurt.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
