Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 154 —
»Jeg drar deraf den slutning, at man ogsaa al
taknemlighed bør la de stakkars, arbejdssomme menne-
skelige bier ha den fornøjelse at bebo de forgyldte
celler, som de har bygget for os, der nyder den af
andre samlede honning.
Grevinde Zomaloff hadde et øjeblik sluppet Flore-
stans arm. Hun tog den igjen, og idet hun gjorde
nogle skridt for at komme lidt bort fra sin tante og
hr. Riancourt, sa hun inderlig rørt til Saint Herem:
»Deres tanke er skjøn, min herre, ja ennu langt
mere, den tyder paa en øm medfølelse for andre. Jeg
forundrer mig nu ikke mere over det udtryk af til-
fredshed, som jeg bemærker i alle de indbudnes
ansigter. Ja, jo mere jeg tænker derover, desto høj-
modigere og retfærdigere synes mig denne tanke. Og
endelig, som De allerede har sagt, er jo dette disse
arbejdsomme haandværkeres fælles værk, og naar man
gir arbejderne en saadan fest, saa ærer man dem og
hæver dem til sin værdighed. Ifølge Deres ophøjede
opfåttelse af sagen, min herre, maa derfor ogsaa dette
hotel i Deres øjne være langt mere end en nydelse
af kunst og luksus. Der vil stedse for Dem knytte
sig værdifulde erindringer til det.*
»Ja, visselig, Deres naade."
på saa fald . . . min herre .. *
»Ha den godhed at tale rent ud, Dres hadd å
pJeg kan umulig iorstaa, hvorledes . . .*
,De tøver, jeg ber Dem, forklar Dem nøjere.*
,Min herre,* begyndte grevinde Zomaloff forle-
gen efter et øjebliks taushed, ,hr. Riancourt har ikke
ladet Dem være ubekjendt med vort forestaaende
bryllup. Da jeg for otte dage siden ta:te med ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
