Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 175 —
ansigtstfarve, medens han i en slags barnlig feberhede
fremstammede følgende ord:
-Dul...O! Min gud! Du, min far!*
x
Vi vil opgi at skildre det første udbrud af ømhed,
med hvilket far og søn faldt i hinandens arme.
Paa disse udbrud af kjen fulgte endelig et øje-
bliks ro.
Far Richard sa til sin søn:
pHer er i faa ord min historie, min elskede søn:
Jeg har i fem aar sovet, først for otte og fyrtetyve
timer siden er jeg vaagnet.*
»Jeg forstaar Dem ikke *
»Jeg befandt mig med den Aulie Ramon og
hans datter, da ulykken skeede, i en af de vogne,
som blev mest medtagne. Et for mig ennu uforklar-
ligt tillælde reddede mit liv, uagtet jeg hadde knust
min højre ankel, og skrækken hadde berøvet mig for-
standen. *
»De, min far ?*
»Ja, jeg tabte forstanden af skræk og var fuld-
kommen afsindig.*
»O, min gud!*
»jeg blev ført langt bort fra ulykkens skueplads
til en læge, hvorpaa jeg, efter at den mig tilføjede
lemlæstelse var helbredet, blev optati’et galehospital
i Versailles. I min afsindighedstilstand talte jeg altid
om mine tabte skatte. Omtrent fire aar modstod min
sindsforvirring ethvert helbredelsesforsøg; men ved
lægernes omhyggelige pleje opklaredes min forstand
lidt efter lidt, men langsomt og med hyppige tilbage-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
