Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Jeg haaber, Herr Louis, at De befinder Dem vel, og at det ikke er
for Sygdoms Skyld, De ikke har skrevet mig til; thi ellers vilde jeg have
to Sorger istedetfor een.
Idag, Herr Louis, er det den 6te Mai, den sjette Mai. Jeg har
derfor heller ikke ladet denne Dag gaae hen uden at mindes Dem. De har
maaskee havt samme Tanke, og jeg vil da iovermorgen faae et Brev fra
Dem, ligesom De faaer dette af mig. Og saa vilde hverken Sygdom eller
Forglemmelse være Skyld i, at De har ladet det vare saa længe, inden jeg
har hørt fra Dem. O, hvor jeg vilde blive glad! Jeg venter derfor ogsaa
med den største Utaalmodighed til iovermorgen. Gud give, at denne
Forventning ikke maa blive skuffet, Herr Louis!“
Mariette qvalte et Suk, da hun dicterede disse sidste Ord. En Taare
lob hende ned af Kinden. Hun taug nogle Øieblikke.
Den offentlige Skrivers Træk, som den unge Pige ikke kunde see, fordi
han bøiede Ansigtet ned over Bordet, antoge et stedse mere opmærksomt og
bekymret Udtryk; to eller tre Gange forsøgte han, medens han skrev, at kaste
et forskende og uroligt Sideblik paa sin Kunde.
Man kunde let see, at der var fulgt et Slags Aversion, der havde sin
Grund i en alvorlig Frygt, paa den rørende Deeltagelse, han strax havde
bevidnet.
Den unge Sygepige fortsatte sit Dictat, endnu stedse med sænket Blik:
„Jeg har intet Nyt at meddele Dem, Herr Louis; min Gudmoder er
bestandig syg, ligesom før; hendes Lidelser tage til, og det forbittrer hendes
Characteer. For at forlade hende saa lidt som muligt, arbeider jeg nu
hjemme, istedet at gaae til Madame Jourdan. Dagene forekomme mig
derfor ogsaa lange og sørgelige; thi Arbeidet med de andre Piger hos Madame
Jourdan i den store Sal var mig en reen Fornøielse og gik langt raskere fra
Haanden. Derfor er jeg ogsaa bleven nødt til at sidde længe oppe; jeg
sover ikke meget, thi det er især om Natten, min Gudmoder lider og trænger
til mig. Naar hun kalder paa mig, vaagner jeg ikke altid strax, fordi
Søvnen overvælder mig, og saa skjænder hun paa mig; men det finder jeg ganske
naturligt, da hun lider.
Det vil overbevise Dem om, Herr Louis, at jeg nu, som før, ikke er
lykkelig hjemme, og at et Venskabsord fra Deres Side vilde gjøre mig
usigelig godt. Det vilde trøste mig og forsone mig med Meget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
