- Project Runeberg -  Millionairen /
29

(1851) [MARC] Author: Eugène Sue
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

29

den af Skriverens Bord, med nedhængende Arme og foldede Hænder, skum,
med Læberne dirrende af en krampagtig Zittreit, med Øinene sænkede og
badede i Taarer, som rullede ned af hendes Kinder, lyttede det arme Væsen
endnu, skjøndt Oldingen allerede havde endt sin Opleesning

Han brod sorst Tausheden med de Ord:

»Ieg var fast overbeviist derom, mit Bartt . . . at dette Brev vilde
volde Dem en skrækkelig Smerte.«

Mariette svarede ikke. «

,,Rvst dog ikke saaledes, min gode Pige,« — vedblev Fader Riehard
— »sa—st Dettil . . . Her-, drik en Smule frifk Vand!«

Mai-titte hørte ham ikke; med fit stive og iTaarer badedeBlik hviskede
hun halvhoit i en hjerteskjaerende Toite:

»Nu, saa er da Alt fordi! Intet, Intet mere i Verden! . . . Jeg var
1fcor lykkelig! Ak, det gaaer mig sont min Gndmoder: Lykketi er ikke skabt
or mig .«

Og hrm tilføiede med qvalt Hulkett og med et Udtryk, soin det er umu-
ligt at gjengive:

»Det være da saa!««

»Mit Barn, « — tog Oldingen atter Ordet, uvilkaarlig rørt af. denne
mørke Fortvivlelse — »jeg beder Dem, fat Deml«

Disse Ord vakte deri unge Pikfe til Besindelsez hun tørrede sine Ome
og sagde til Skriverell med en Stemme, som hun søgte at gjøre fast:

»Jeg takker Dem, min Herre.«

Derpaa samlede hmi langsotiit Stykkerite af det sondereevne, paa Bor-
det liggettde Brev.

»Hvad gjør De?« — sagde Fader Nichard urolig —— »Hvad nytter
det Dem vel at gjemme disse Stumver, som kim vil vække altfor smertelige
Erindringer hos Detn?««

»Et Menneskes Grav, hvem man har elsket oprigtigt, tilbagekalder og-
saa smertelige og dyrebare Erindringer,« —— svarede Mariette med et gri-
bende Smiil — »og dog forlader man ikke denne Gi·av.«

Og efter at have lagt Papiirstvkkertte i Omflaget igjen, gjemte Ma-
riette detn ved sin Barm, svøbte sit lille Shawl om sig og sagde tilOldingen,
idet hutt gjorde Mine til at fjertie sig:

»Jeg takker Dem for Deres Tjenstvillighed, min Herre. Skjøndt der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/million/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free