Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.—. —.»i »
sit-I
til sin Y.si«idcaec·sii«iad, og vi leve paa Feldised. Og alligir;i leve vi tusinde
Gange bedre end deii Pengevuger!"
«Jeg sorstiiaer Dig ikke, min Son,« — sagde Flader Tlliciiardy der sytt-
tes ai blive niere og tnere titilsreds over den Deili, hans- Svn feeldte over
sin Bal-l i Dreur. — ,,Man kaii dori aldeles ingen Sammenligning anstille
iiiellciii deiiiie Herres Jelstand og vor Arniod.«
,-,.«asare Fader, vi bære dog vor Dlrinvd ined Freidigbed, vi lssere vore
Savn ined et niniitert Sind, og naae jeg i mine aerjaierrigeTiiner dreininer
en! et noget lieere Liv, saa skeer det, soin Dit veed, ikke for tnin egen Skuld;
thi seg feiet-· niit ganske tilfreds ined iniii StitelineA
».·"»?. —c Hen, se»i iiender dit gode Hjerte, jeg veed, at Dli elsket tnig,
oki inin eneste Troii i vor Jirinvd er« den, at jeg veed, Dn idetmindste itke
beklage-: Dig o «in «3tilling.«
«Beilage iiiixs over den! Deler Dii den ikke med mig? Desitdett,
Hvad lide vi iariinden klsskangel paa? Paa Luxus ?
»;.·)aa Belstaiid««« .
»Det nieerker jeg! xuinTrv, Intet til, Fader; vi svise velitkinhonsincd
Tre—flei«, nen vi spise ined eii fortræffelig Fipvetit; det bedste Beviis derpaa
er dette tonniie Papir og deit hurtige Forsvindei af et Brød paa fire Pund-
Vore ltlaeder ere liislidte, inen de ere varme; vort Værelse er i femte-
Etage, ineii det lieskytt—»sr os; vi tjene begge To tilsainineii, det ene Aar med
det andet, en ferten til atten Hundrede Fiaan Det er ikke Meget; nien
skylde vi et Menneske Noget? Nnvel, kjære Fader-, gid deii gode Gud
aldrig inaa tilskikke os værre Dage, og jeg vil aldrizx beklage inig.«
»Jeg kan ikke sige Dig, min Sim, livilkeii Glæde Dit give tnig ved
at tale saaledes o,3 finde Dig saa freidigt i Diii Skjelme. Men er det
sandt? Finder Du Dig . . . . har Du altid fundet Dig lykkelig ved denne
Levemaade2«
»Meget lykkelig.«
»Er det virkelig sandt?«
«Hvoi·soe skulde jeg lyve? Siig mig, kjære Fader, har jeg nogensinde
Viist en bekymret, sorgsuld Mine, som man dog seer hos Enhver, der er util-
frevs med sine Kaar 2-’
»Det kommer deraf, at Du ogsaa besidder en saa sjelden, fortræffelig
Characteeir«
« s—x
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
