Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han tog Louis Under Armene og sorte ham ind i det tilstodende Væ-
relse, idet hati endnu sagde til Aasiet"kat·lett:
»Naar jeg kommer tilbage, skal jeg sige Dette Hensigten med mit Be-
sog, eller jesi kan iGrnnden ligesaa ,sodt sige deir snar: Jeg skal bruge
to hundrede Lotiiodorer i Aften. Her-, nndersog disse Papirer . . .«
He. Saintstderem tog nogle Papirer op af sin Lomnie og kastede dem
hett til Aagerkarlen, idet han forlod Værelset
Den hoiinodige Raahed, med hvilen Hr. Saintaheeem havde assloret
Porqnir» var et not Stod for Scenio Niehard. Han tænkte med bitter
Smerte paa, at hati var ovossret as Mariette for denne elendige Karl.
Saasnart Lonis derfor var alene med sin Ven, kunde han ikke leenger hver-
ker nndertrokic den Sittdolstrteezielse, sont beherskede ham, eller holde sine
Taarer tilbage, oss han sagde med kvalt Stemme, idet han sluttede lssegge
Hr. SaintsHerexno Hænder i sine:
»Ak! Florestan, jeki er meget tilokielig!’«
»Ieg tænkte mig det nok, min stakkels Louis; thi naar eii sliikelikx og
arbeidsoni nng Mand som Dit, maa gioe fig i Ktomie paa saadan en
Gavtvv som denne Poranim saa er det det Samme som at forskrive sig til
Djævelen! Siig frem, ltvad er der hændet Dig? Diii Levetnaade vtir be-
skeden, næsten fattig; skulde Dit have gjort nogen Gjæle lsegaaet en eller
anden Daarskab? Det, som synes Dig en uhyre seer’ Stun, er maaskee for
mig en Bagatel. Jeg har for-langt to hundrede Leniseorer af dette Unge-
gridske Menneske . . . Jeg saaer dem, derom er jeg overbeviist. Vil Dn
dele dem med mig, vil Du liave Alt? jeg vil med Guds Hjalss nok redde
mig paa en anden Maade! Med to hundrede Loniodorer kan man ddzi vel
betale en Notarsirivers Gjæld. Det siger jeg itie for at kra«nke Dig, lad
høre-, hvormeget lseliover Du? Vi ville bestrcelse os for at finde en Udvei,
men henvend Dig ikke til Porquin, saa er Tu forlorenl Jeg kjender denne
Skurk!"
Dette hoimodige Tillstid gjorde et velgjørende Indtryk paa Lonis, og
han forg’emte et Øieblik sin Kommer-.
»Min kjcere og gode Florestan!« — sagde hatt til ham, ——— »Derfom
Du vidste, hvor dette Beviis paa Dit Venskab gjør mig godt, og hvor det
trøster migt«
»Saameget bedre! Du modtager det altsaa P-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
