Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
engang laere at kjende Rolighed ogVelstand; thi jeg tvivler ikke derom, min
Fader vil indvillige, og . . . Af! min Ondt-«
»Hvad gaaer nu af Dig?-«
»Die3seSindebevcrgclser,disse Begivenheder have ladet mig forglemme
at sige Dizx Noget, som vil forbanse Dig. Min Fader vilde absolut have
at jeg skulde gifte mig med Ditt Coufine.’«
»Hvilken Consine?«
»Mademoefelle Namon.«
»Hvad siger« Du?«
»1ll«ekjendt med min Faders Platter reiste jeg til Drenr, hvorfra jeg
igaar vendte tilbage. I Drenr saae jeg Mademoiselle Ramotn og selv otte
jeg ogsaa ikke havde elsket Mariette, saa var dog Din Otteles Datter mig
saa modbydelig, at jezx aldrig . . .«
»—Det maa da altsaa ikke vee1«e saa meget daarligt med min Oncles
Affairer, som hati allerede i mange Aar har foregivetid« — sagde Flere-
ftan, idet han asltrod siti Ven. Derpaa begyndte han igjen: — «Nei, sand-
synligviis ikke; thi naar Ditt Fader vil, at Du skal ægte min Evnfine, saa
beviser det, at hatt derved venter Fordele for Dit Bedkonnnende. Hans
soregivtte Rnin var altsaa opdigtet.«
»Min Fader detjente sig af det samme Paaskled.— Han forklarede mig
uophørlig den Armod, hvori vi levede.««
»Al! min Lnele Namon, jeg har altid kjendt ham som en vranten,
knarvorrett og i Omgang utaalelikx Mand; men jeg troede ham ikke i Be-
siddelse af saa megen Snildhed. -Fra nu af har jeg Agtelse for ham. Vel
arver jeg ham ikke; men det er ligemeget, det er dog altid paa en Maade
kjært at vide, at man har en Ottele, der er Millionair. Man tænker der-—
paa i vanskelige Øieblikke, man hengiver sig til alle Slags onelemorderiske
Hypotheseel man taenker med Glæde paa Slagflod, og onsler hemmelig-
Cholera hertil, dette Arvingernes Forson, som viser sig for dem sotn en god’
Genius med Rosens og Guldets Farve.««
»Uden at gaae saa vidt som Du, min kjære Florestan, og uden at
ønske Nogensotnhelft Døden,« — sagde Louis med et Smiil, — »tilstaaek
jeg dog, at jeg vilde foretrække at see, vel at mærke paa en naturlig Maade,
din Oncles Formue komme iDine Hænder fremfor i hans hæslige Dat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
