Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stand Vao-Meudon. Han sprang ud af Vognen, og ledet as det sidste Skin
af de sammenhobede, brandende Vogne, befandt han sig snart ved lllykkens
Skuplads.
Denne Katastrophe er allerede saa ofte omtalt, at det er unodvendigt
her paany at gaae ind paa de nærmere Omstcendigbeder. Vi omtale kun,
at Louio dett hele Nat forgiceves søgte sin Fadei— mellem disse sortreendte og
skrækkelizr faarede siig. Hemmod Kl. fire om Morgenen vendte deri nnge
Mand , overvældet af Smerte og Mathed, tilbage til Paris, idet lyatt kun
endnu ncerede det Haal», at hans Fader med nogle faa Reifende skulde have
undgaaet Faren og endnu om Aftenen naaede dan siit Bopæl igsetr.
Neppe ankommen til Portett af Huset, sprang Louis ud af Vogtten og
ilede til Portnerens Værelse.
»C·r min Faders kommen hjem ?«« — vare hans forste Ord.
»Nei, Hr-. Louis.«
»Al! der er ingeti Tvivl mere!« —- mmnlede han, idet han fogte at
utrdertrykke sin Halte-n; — »dod, dod . · .«
Hans Knæe vaklede under ham, hatr maatte saette sig ned og var en
Afmagt nær-.
Efterat Lenis nogleLielilikke havdehvilet sig hos Portneren, som mod-
tog ham med de sædvanlige tomme Bellagelseepttritigc1·, naaede haii lang-
fomt sit Værelse.
Ved Synet af den fattige, saalænge med Faderen delte Bolig naaede
Louis’v Smerte deri høieste Grad. Hetti tænkte paa deri skrækkelige Maade,
hvorpita hans Fadet«, som hati saa inderlig havde elsket, maatte være om-
konunen, og hati kastede sig paa sit Leie, idet han skjulte Ansigtet i sine Hæn-
der og gav sin Hnllen frit Lod.
Otntrent en halv Time laae han saaledes hensunken i en uendeligFor-
tvivlelse, da han horte Nogeit banke paa Doren, hvorpaa Portneren
traadte ind.
»Hvad vil De?«’ —- sagde Louis, idet han aftørrede sine Taarer.
»Hr. Louio, det gfor mig meget ondt at maatte forstyrre Dem i et faa-
·dattt Øieblik, men Kudsken . . .«
»Hvorledes«s« — spurgte Louis, der i sin dybe Smerte havde sorglcmt
Vognen. — »Hvilten Kudsk2«
»Jh! Kudstett, der har kjørt for Dem den hele Nat. De har nok lovet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
