Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ospy »;·.-x
s-« —— » Og
119
dømme over sig selv. Da Grevinde Zomaloff traadte ind, gik han hende
imøde, bukkede sig dybt for hende og lod med cerbodig Hoflighed den yndige
Haand, hun rakte ham, berøre sineLceber. Derpaa rettede han sig igjen op,
blev et Otelilik staaende som blandet, og udbrod derpaa:
»Ak! Fru Grevinde, jeg har endnu ikke seet Dem med alle Deres
Diamccnteri Der findes vist ifte i Verden disse Dianianters Mage. Ak!
hvor de ere sksonttei«
«Virkeligs min kjeereHeetug«Z« — sagde Grevinden, — »Ak! De gjør
mig ganske undseelig . . . paa Juvelerens Vegne, som har solgt mig disse
Ædelstettez det er umuligt at være artigere end De er det . . . imod ham.
Og da hans Halelsaand og Diadetner soraarsage Detn saadanne blode
Sindsbevckgelier, bringe Dem til at sige saadanne smukke Complimenter,
saa sindrtge Smigrerier, faa kan jeg i Fortrolighed navtie Dem denne sor-
foreriske Jnveleeres henrivende Navn . . . Det er Ezechiel Rabotautenkraff
fra Franksurt.« —
Medens Hr4 Rianeourt, i Begyndelsen noget forbloffet over Grevin-
detis spottende Svar, sogte etSvar, tilkastede den unge Kones Tante hende
et bebreidende Blik og sagde til Her-tugett med et tvungent Smiil:
»See engang, min kjeere Hertrtg, hvor dett sletnme Fodora morer sig
med at pine Dem. Paa denne Maade skjuler man altid den Tilbøielighed
man nærer . . .«
»Jeg vil ydmyg tilstaae Dem, min kjeere Fyrstinde,«« — begyndte Hr.
Rianeonrt, for at gjøre siti Klodsethed god igjen, — »jeg vil tilstaae Dem,
at jeg blandet as disse pragtfulde Ædelstene ikke strax har kunnet lade Eier-
indeno Yndigheder vedersates Retfærdighed Men . . .men . . . kan man
ikke gjerne blasndes af Solen, fordi man betragter en henrivende Blomst?"
»Jeg finder denne Sannnenligning med Solen og Blomsten saa ga-
lant, saa rigtig-« — svarede den skjælmske unge Kone, — »at jeg er istand
til at troe, at den samme Solstraale, sotn De taler om, har visnet disse
stakkels Blomster,« — tilføiede hun, idet hun lo overgiven og viste Hr.
Rianeonrt den visnede Bouke’t, som han havde sendt hende.
Den skinhellige Maitd rødmede og vidste ikke, hvad han skulde svare.
Fyrstinden rynkede med utaalmodig og fortrydelig Mine Pandett, idet Grev-
inde Zomaloff, ganske ligegyldig ved disse forskjellige Indtryk, nærmede sig
Doreti medens hnn sagde til Hertugen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
