Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
dog altid til os, naar han besøgte os ved Arbeidett » »Miue Bor11, uden de
Rigdomme, som jeg arvede, havde jeg intet Arbeide kunnet give Eder-, og
jeg havde ikke kunnet betale Eder saa godt, sotn det sømmer sig flinke og dyg-
tige Arbeider-e. Bevar derfor iEders Hje1»ter Taknemmelighed mod dett
Mands Minde, som efterlod mig disse Rigdomme Hati løfte den vanske-
ligste Opgave, man kan tænke sig; thi medens han iiaegtede sig selv enhver
Fornødenhed, opdyiigede han Skatte, Skilling for Skilling. Men jeg, mine
Børn, har kun den Fornøielse, at give disse Penge ud paa en storartet
Maadex J(1, det at give dem ud, er kun min Pligt; thi hvortil skulde vel
Rigdommen tjene, naar man ikke svredte den ud! Bevarer derfor Mindet
om den gode, gamle Gjerrige, velsignet hans Gjerrigl1ed; hcm skaffer mig
den Nydelse, at kunne lade Eder arbeide paa et skjønt og storartet Værk og
at kunne betale Eder rigelig Eders redelig fortjente Loti !« «
»Ligemeget, Michel, seer Du, naar vi og ere den Gjerrige Tak skyldig,
saa bør vi dog paa ingen Maade sorglemme Hr. Sai11t-Here111, thi hvor
mange er der ikke, der ingen saadanne Udgifter gjøre, eller som, om de og
beskjfaeftige os, asknappe Arbeidets Lott og endog lade os lcenge vente paa
deri . ’
»Ved Gud, leg er ogsaa af Din Mening, min kjære Ju·liette, Samt-
Heretii er en herlig ung Mand! man maa tilstaae, at han og hans Onele
ere et Par mærkværdige 9Jienttesker.«
Den gamle Mulat havde fuld afDeeltagelse og Forbauselse hørt denne
Samtale-. Han belnrede endnu andre Grupper; men overalt hørte hati een-
stennnige Lovtaler og Velsignelser over Hr. Saint-Ramon, medens man
tillige roste Hr. Saint-Herems ædle og gavmilde Hjerte.
»Er det eii Drøm?« —— sagde Oldingen til sig selv. — »Hvo skulde
nogdtsinde troe, at man saaledes kunde ære og agte en Gjerrigs Minde,
som dog sadvanlig bliver forhaanet, foragtet og afskyet! Og en Ødeland,
den Gierriges Arving, hæver ham paa en saadan Maade igjeii til Ære og
Veeisdighedl Endnu engang, drømmer jeg? Og hvad er det ogsaa for et
besynderligt Judfald at indbyde disse Haaudvcerkere til Judvielsesfesten«3«
Jstedensor at tage af, vorere Oldingens Forbauselse stedse, da han som
en høist besynderlig Coutrast bemærkede, at undertiden nogle Herrer med
flere Ordensbaand i Knaphiillet og omhyggelig paaklædte bevægede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
