Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
nøielse, som Synet af et saadatit Mesterværk forskaffer, er en Gjæld, som
man har at afbetale til den, der har frembragt det.«
»Saa smigrende og fortrinlig denne Roes end maa være mig,« —
svarede Kunstneren med Beskedenhed — »saa kan jeg knn halvt modtage
den . . . Men dersom De tillader, at Talen ikke maatte være om mig, saa
vil jeg langt mere utvungen kunne fremsætte mine Tanker. Vi ville for
Exempel tale om Malerierne i Coneertsalen, som De om et Øieblik vil
faae at see. De ere af vor Raphael. Jeg behøver vist ikke, Deres Naade,
at nævne Dem Jngreø’s Navn. Dette fortræffelige Arbeide-, som vil frem-
byde for Kunstens fromme Pillegrimme ligesaa mange Gjenstande for Be-
undring som Roms, Pisas og Ftorentz’s skjønneste Freseomalerier, med eet
Ord dette Mestervcerk vilde rimeligviis ikke have eristeret uden min Ven
Saint-Herem. Er det ikke ham, der har været Grunden til at vi have et
udødelig-: Arbeide mere af denne Frankrigs Raphael«s Reetit ud sagt, Deres
Naade, er det ikkei denne Periode, hvor Folk med Penge kun have Sands
for plnmp Lurits og raae Pragt, et sjeldent Phænomen at træffe endnu en
Medici som i Jtalteiis skjønneste Dage?«
»Deri har De Ret, min Herre,« — svarede Grevinde Zomaloff med
Liv, — »og Historien har været retseerdiji i at forherlige . . .«
»Titgiv at jeg afbryder Dem, Fru Grevinde,« —sagde Saint-Herem
med et Smiil; — »men jeg er ikke mindre beskedeii end min beromte Ven.
Da jeg frygter for, at Deres Beundring ikke skal falde paa den, som med
Rette fortjener den, maa jeg ved denne Leilighed vise Dem den virkelige
Mediei, her er han.«
Og Ftorestaii viste Grevinden Portraitet as Saint-Ramon.
»Hvilket strengt og dvbstndigt Ansigt!« — sagde den unge Korte, idet
hutt betragtede Maleriet med ligesaa megen Overraskelse som Nysgjerrig-
hed. Da hun derpaa midt i Forsiringeit havde læst Navnet Saint-Ramon,
tilføiede hun, idet hun stadig med storre Forbauselse saae paa Florestan:
,,Sai11t—-Ra1noii? . . . Hvo er denne Helgeit?t’
»Han er for mig en Helge11, Deres Naade. Det er min Onele,« —
svarede Flerestan muntert. — »Skjø11dt jeg ikke er Pave1:, har jeg dog til-
ladt mig at gjøre denne beundringsværdigt-. Mand til en Slags Helgen som
en Belønning for hans lange Liv som Martyr og for de Undergierninger,
som han har udrettet efter sin Død.«·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
