Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Et i Hast antændt Lys oplyste Værelset svagt.
Saasnart Louis traadte ind, sendte han en Tjener til et lille Apothek,
der hørte til Huset, for at hente nogle styrtende Draaber, medens han blev
alene hos den gamle Mulat· Dennes tætte, hvide Haar vat-e faldne-ned
over hans Pande, og hans uordentlige, lange Bart skjulte nasten ganske
hans Træk. Loiiis greb hans Haand for at undersøge hans Puls.
J dette Øieblik gjorde Oldingen en let Bevægelse og sagde nogle ufor-
staaelige Ord.
Deiine Stemmes Lyd overraskede Louis. Han søgte nøiere at bemærke·
den Gamles Llnsigtstrak; men den daarlige Belysning cherelset og Mulat-
tens lange Haar og Skjæg tilintetgjorde hans Bestridelsen .
Pludselig hævede Oldingen Hovedet mat, saae sig omkring og syntes-
at blive overrasket, da hans Øine faldt paa den gamle, eiendommelig malede-
Seng, Derpaa saae han Kisteii, som var saa let at kjende, og han kunde
nu ikke tilbageholde følgende Ord:
»Hvor er jeg? Er det en Drøm? . . . Miit Gud! Min Gud!«
Udtrykket i Steminen, sont denne Gang var lidt thdeligere, overraskede
atter Louisz han lscevede let; men idet han rystede paa Hovedet, sagde han
med et bittert Smiil sagte til sig selv:
»Ak! Sorgen bereder os ofte scelsomme Skuffelser»«
h Derpaa vendte han sig til Oldingen og sagde i ett hjertelig Tone til
am:
»Nu, hvorledes befinder De Dem, gode Fader?"
Ved disse Ord greb Mulatten, idet han rettede sig op, rask Louis’ Haand,
før denne kunde hindre det, og bedækkede den med Taarer og Kys.
Overrasket og rørt ved denne Sindsbevcegelse, begyndte Mariettes
Ægtefaelle igjen:
»Berolige Dem dog, gode Fader. Jeg har jo endnu egentlig slet In-
tet gjort, hvorfor jeg kunde fortjene Deres Taknemmelighed. Men siig mig
dog, hvorledes befinder De Dem ? Besvimede De af Matoed og Svaghed?«
Oldingen svarede ikke, sænkede Hovedet ned paa Brystet, men slap ikke
Louis’ Haand, fra hvilken han syntes ikke at kunne stilles. Han trykkede den-
krampagtig til sit haardt beklemte Bryst. ·
Den unge Mand begyndte ogsaa at føle en besynderlig og tiltagende
Siudsbevaegelse, som bragte ham Taarer i Øinene, og han begyndte igjen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
