Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vin
Indhold.
tilgrund for alle induktioner, indskrænkes. — Aksiomet blir
overflødigt.
Kapitel VI.
Aarsagsbegrebet og de eksperimentelle methoder 191
Det stadig forudgaaende er aarsagen; det stadig paafølgende er
virkningen. — Aarsagen er sædvanlig sammensat -— Den er
summen af alle præcedenser. — At fremhæve en enkelt betingelse
som aarsag er uberettiget. — I aarsagen maa ogsaa de negative
betingelser tages med. — Aarsagsloven gjælder kun forandringer.
— Virkningen maa ubetinget følge aarsagen. — At virkningen
følger nødvendig, betyder kun, at den følger ubetinget. — Mill
ubestemt i sin opfatning af tidsforholdet mellem aarsag og
virkning. — De eksperimentelle methoder. —
Overensstemmelses-me-thoden. — Forskjels-methoden. — Den forenede
overensstemmelses-og forskjels-methode. — Rest-methoden. — De proportionale
forandringers methode. — Udførlig undersøgelse af
forskjels-methoden. — To tilfælde strækker aldrig til. - At fastsætte en
enkelt betingelse. — Betingelsen er en egenskab. — Den kvalitative
induktion i dens simpleste form. — At fastsætte hele aarsagen. —
Det konsekvente kvalitative aarsagsbegreb, — Under udførelsen
af methoderne forudsætter Mill, at aarsagen er usammensat. —
At fastsætte aarsigen, naar den er usammensat. —- Resultatet af
methoderne. — De giver et logisk præparat. — Den induktive
slutning fordrer to ting: paavisningen af en lov, der faktisk har
fundet sted nogle gange, og postulatet om, at denne lov vil gjælde
alle lige tilfælde. — Endeligt opgjør af forholdet mellem de
erfarede tilfælde og aarsagsloven. .— Det er et meget uegentligt
udtryk at kalde induktionen en slutning fra det enkelte. —
Udgangspunktet for en slutning er altid noget almindeligt; der sluttes
fra lighed. — Kun én type for al slutning.
Kapitel VII.
Mathematiken..........240
Geometrien. — De geometriske gjenstande. — De findes ikke i
virkeligheden. — De vindes ved en abstraktionsproces af ganske samme
art som den, hvorved de almindelige begreber dannes. — Dette
standpunkt er konsekvent gjennemført i tidligere udgaver. — De
geometriske gjenstande er hypothetiske og imaginære. — De er
ufuldstændige; kun nogle af naturgjenstandens egenskaber antages,
medens andre undertrykkes. — Den isolerende abstraktion strækker
ikke til. — Standpunktet forandres i senere udgaver. — Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
