- Project Runeberg -  Om J. Stuart Mills logik /
11

(1885) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kap. I.

Definition af logik. 21

andet, end hvad der overalt er forudsat i hans System of
Logic. Hans logik er fremfor alt induktiv logik, og denne
tager sit udgangspunkt i iagttagelsen og erfaringen. Hvad
der kan iagttages, er kun de enkelte tilfælde, og det er
derfor disse, der er det alene bevisende. Man begynder
ikke med almindelige sandheder; thi disse er ikke erfarede;
men man viser, hvorledes man fra enkelte fakta, som er
iagttagne, kan slutte sig til andre, som ikke er iagttagne.
Kort sagt, hver side i hans bog indeholder den paastand,
at iagttagelse og erfaring er logikens udgangspunkt; thi
her har man det faktiske.

Det er altsaa ikke alene en fordring, Mill klart
udtaler i et senere skrift, Examination, men tillige noget,
deler forudsætningen for hele hans logiske hovedverk, at
logiken skal have et faktisk grundlag; der maa begyndes
med ubetinget sandhed, skal logiken føre til sandhed. Det
er videre klart udtalt i Logiken, at den ubetingede
sandhed, de første præmisser, kun er at søge i den
umiddelbare viden. Men man kan da ikke undlade at udtale sig
om den umiddelbare videns natur.

Egentlig er Mill i indledningen til System of Logic,
hvor han omhandler definitionen af logiken og udtaler den
mening, at logiken er neutral grund, i theorien ikke
kommen ud over den formelle logiks standpunkt. Thi er
logiken læren om beviset, som det heder, og skal der intet
være afgjort om det oprindelige udgangspunkt for beviset,
bestaar jo hele logiken kun i at drage slutninger, der staar
i overensstemmelse med visse gjorte antagelser, uden at
der er afgjort det mindste om disse antagelsers sandhed.
Det er et fuldstændigt brud med sandhedens logik, der
indeholdes i denne ytring: »Logikens felt ifiaa
indskrænkes til den del af vor viden, som bestaar af slutninger fra
forud kjendte sandheder, hvad enten disse forudgaaende
data er generelle domme eller enkelte iagttagelser og sans-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/millslogik/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free